I kølvandet af årets Kandidatturnering skal vi ikke glemme, at sommeren traditionelt er en god periode for internationale turneringen, og i år er ingen undtagelse. Skolerne fylder hele 50 år, og det skal fejres med en fin turnering – endda med Skanderborgdeltagelse. Konceptet er lidt som SMUK-Skak sidste år (eller i r for den sags skyld): En flok dygtige GM’er og en endnu større flok sultne IM’er, der alle håber på at score den forjættede GM-norm.

Blandt de 10 deltagere skal især nævnes de to ukrainske GM’ere Olikiyenko og Baklan plus danske Jesper Thybo og svenske Tiger Hillarp-Persson, mens de mest sultne danskere nok er lokale Bjørn Møller-Ochsner og vores egen Filip Boe.

.
Runde 13:

Det kom jo ikke som en stor overraskelse, men russeren Ian Nepomniachtchi, sidste års VM-udfordrer, var ganske suveræn i årets Kandidatturnering og sikrede sig allerede sejren i 13. runde, én runde før målstregen. I praksis endda TO runder før slut. Yderst fortjent i min optik, da Nepo var turneringens eneste ubesejrede spiller og dertil den med det højeste antal gevinster. Fra 1. rundes gevinst over Ding gik det kun én vej, selvom netop Ding og amerikanske Caruana vel fra starten var de flestes favorit. Men så skulle det ikke gå.

.
11. runde:
Super underholdning for tilskuerne! Gevinsterne vælter ind, (næsten) alle slår (næsten) alle, og der bliver rørt gevaldigt rundt i bøtten – lige bortset fra i toppen af feltet, hvor suveræne Nepo sidder sikkert fast i toppen og sandsynligvis ender med at vinde hele dynen en runde eller halvanden før målstregen. I mellemtiden spekulerer resten af feltet sikkert meget i, om en andenplads kanske er tilstrækkeligt, for Mester Carlsen selv sidder lige nu i Las Vegas og spiller poker. Og hvem ved? Det gør han måske også ved næste VM-match i 2023. Det er noget rod.

“Skæbnerunden” kan man fristes til at kalde 9. runde. På mindre wagnersk var runden turneringens sidste møde mellem Caruana og manden i udbrud, russiske Ian Nepomniachtchi, som ellers er gået i lidt af et soloudbrud. Det var også det opgør, jeg selv havde råbt op om som turneringens afgørende, og så endte det (sgu) som den eneste remis ud af dagens fire opgør:
.

Årets Kandidatturnering er nu nået halvvejs, og der tegner sig et alvorligt billede af en meget todelt turnering. Nepo og Caruana spiller om retten til (igen) at give VM-titlen et skud, mens de øvrige seks kæmper for ikke at tabe for meget til de to førende. Det er svært med max. remis at indhente folk, der bliver ved med at vinde.

7. runde blev ikke ulig den foregående. Igen vandt Nepo og Caruana over hhv. Rapport og Radjabov, mens de to sidste blev remis.
.

Det er ikke altid godt at tage fejl, men en gang imellem bliver man ligefrem glad for at gætte forkert. Bedst som jeg havde brokket mig over kandidatfeltets frygtelige trang til halve, kom 6. runde med hele to gevinster. Og, surprise, var det feltets to stærkeste og mest stabile spillere, der tog de hele point: Nepo og Caruana, Carlsens to seneste udfordrere. Det er næsten et gratis skud, at én af de to vinder turneringen, og hvis Carlsen ikke gider spille mod andre end Firouzja, kan de Caruana og Nepo meget vel ende i en match om selveste VM-titlen.

Dagens opgør så sådan ud:
.

Det kniber forsat for de otte kandidater at få bolden i mål, for 5. runde i Madrid endte med fire remiser. Remistilbud er ellers forbudt inden træk 40, så tidligere tiders korte, 20-træks pointdelinger er nu erstattet af trækgentagelser på 35 træk. Remis skal de nok få, hvis det er det, de vil have, og det som tegnede til den mest åbne Kandidatturnering i årevis, er i stedet gået hen og er blevet remispølsernes holdeplads.
.

.
Øv, altså. Efter en fin og dramatisk 1. rd. er det som om, at de fredeligere dampe har lagt sig som en dyne i Madrid. 2. rd. lørdag gav nemlig kun én gevinst og tre remiser, mens søndagen gav hele fire pontdelinger og efter mandagens fridag var det i dag tid til 4. rd. Og igen tre remiser og en enlig gevinst. Petrosjans ånd og tidligere tiders alt for høje remisprocenter er vendt tilbage fra de døde. Vi har ikke savnet dem 🙁

.
Kandidatturneringens 2. runde spilles i dag, lørdag, kl. 15 dansk tid. Med kun otte spillere, der alle ligger i verdenstoppen, er der svært at finde uinteressante opgør, men skal vi graduere, må fokus ligge hos partiet Nepo vs. Caruana. De vandt begge i går efter lidt forskellige indsatser. Nepos klask til topratede Ding var vildt imponerende (se tidligere beretning her: https://skanderborgskakklub.dk/?p=5315), mens Caruana slingrede lidt mere mod Nakamura.

.
Lidt i skyggen af diverse andre turneringer (fx DM) er det blevet tid til årets måske stærkeste turnering. Måske altså, for den stærkeste af alle i toppen er ikke med, men derimod hele flokken af “de næstbedste”, der dyster i Kandidatturneringen i Madrid om retten til at udfordre den siddende Kejser Carlsen om den ærefulde titel som verdensmester.