Claus Qvist

 

På forunderligste vis er Radio 24Syv’s sommerserie om skak, det herlige program “Nimzowitsch”, blevet udvidet til også at række ind i efteråret. Programmet sendes hver lørdag nat, naturligvis sker det på de mest håbløse tider i døgnet, men så er det godt, at man kan hente dem alle sammen på nettet som podcasts: 25 stykker fra sommeren og et enkelt nu. Men flere kommer til, og man kan måske gætte på, at et af efterårets programmer kommer til at handle om vore to superjuniorer Thybo og Bjerre. Bare et gæt 🙂

Hvorom altid er, er det instruktive og lærerige programmer, som alle bør kunne få noget ud af.

Mads Boes beskrivelse af programserien på skak.dk.

Link til programmet findes HER.

Carlsen strikes back – Isle of Man Open

Carlsen (sort) vs. Carlsen – 8. rundes absolutte topopgør

 

Det har sikkert været en streg i verdensmesterens regning at blive baffet ud af World Cup allerede i tredje runde, men så er det jo godt, at årets stærkeste open skulle lige til at starte på den toldfri ø Isle of man, midt mellem England og Irland. Så mens Aronian og Ding sad i Tblisi og spillede om den ærefulde førstepræmie, sad en stor del af det slagne felt på Isle of Man og dystede om den lokale titel over ni runder. Carlsen var der, Kramnik, Anand, Caruana, Nakamura….. De var der alle samme – altså undtagen finalisterne fra Tblisi.

Læs resten

Aronian vinder World Cup

 

Finalen i World Cup 2017 blev ikke helt den eksplosion i flotte ofre og vilde angreb, som man kunne have håbet på. Faktisk blev tre af de fire ordinære partier mellem Levon Aronian og Ding Liren vel lidt tamme, og kun i andet parti var der egentlige gevinstchancer – som Aronian altså formøblede på det skammeligste. Fire remiser, og man gik til omkampene.

Læs resten

World Cup-finalen

 

Mens den danske skakverden behørigt hylder vore to hjemvendte Junior-EM-helte, er World Cup i Tblisi nået til finalen, og her er det armenske Levon Aronian og kinesiske Ding Liren, der sidder overfor hinanden. Især Ding er måske lidt overraskende, men ungersvenden har sgu spillet godt og solidt og har ikke været i nærheden af at tabe nogen af de ordinære partier i de seks foregående runder.

Læs resten

World Cup – Il Grande Finale

 

Mens Europas bedste juniorer har siddet i Rumænien og afgjort de tavlede mesterskaber mellem sig, har selveste verdenstoppen ikke ligget på den lade side. World Cup kører stadig med fuld kraft, om end deltagerantallet efterhånden er nået ned på…….. TO. De store finalister, og i hvert fald den ene blev nok ikke en af forhåndsfavoritterne.

Læs resten

GULD til Jonas og Thybo

 

Lad os være en smule ærlige: dansk skak er siden Larsens dage i 60’erne og Curt Hansens junior-VM i 1982 ikke just forvænt med internationale topresultater. Bevares, Peter Heine vandt en gang bronze til junior-VM, og gamle Jens Kristiansen vandt jo et flot senior-VM for få år siden, men ellers har der været lidt langt mellem de store snapse. Men ikke længere! Junior-EM i Mamaia, Rumænien, udviklede sig i den grad til en dansk triumf med guld i hele to af de “åbne” klasser.

Læs resten

Jonas Bjerre på medaljekurs

 

I god dækning af den løbende World Cup i Tblisi  flyttes der også brikker andre steder i regionen – fx i Mamaia, Rumænien, hvor de årlige europamesterskaber for “ungdom” er i fuld gang. Hele 16 danske deltagere, hvoraf de fleste i de yngste rækker dog ikke kan tilskrives mange chancer for placeringer.

Læs resten

World Cup, 3. rd./ part 2

 

Det skete i de dage, at der udgik befaling fra de højere magter, at verdensmester Carlsen skulle vinde andet parti mod Bu Xiangzhi for blot at sikre sig en omkamp. Men det smuttede. Magnus var Sort, men Bu spillede klogt og solidt, og mesteren fik aldrig skubbet partiet over remisgrænsen, så han måtte ned ½-1½, og Bu var højst overraskende videre til fjerde runde.

Læs resten

World Cup, 3. runde + Shortsgate

De mange omkampe i WC’s anden runde gav mestendels favoritsejre, så uden de store problemer lykkedes det koryfæer som Aronian, So, Giri og Jobava at hive 2-0 sejre hjem. Så klart flest favoritsejre i anden runde,  men udover Anand og Karjakin røg et par andre af forhåndsfavoritterne – fx Azerbaijans lynspecialist Shakhriyar Mamedyarov og Boris Gelfand fra Israel.

 

Læs resten

Tblisi World Cup 2017

 

Som man kan læse alverdens steder, er FIDE’s World Cup startet med piber og trommer i Tblisi, Georgiens hovedstad. Turneringen spilles som  knockout med 128 deltagere (ingen danskere). Parvis spilles to partier og om nødvendigt hurtigskak og lyn som playoff, og da det hele tæller som en af flere turneringer, der skal finde kandidaterne til at være Magnus Carsens 2018-udfordrer, er det meste af verdenseliten mødt op – inkl. mester Magnus himself.

Læs resten

Sponsorer
Counter
Chart.dk