Allan

1 2 3 9

Holdleder går forrest i sejr over SK 1968

Holdleder Bjarne Rasmussen gik forrest, da 3. holdet i A-rækken mødte SK 1968 5 i A-rækken. For at indfri sæsonens målsætning skulle der en storsejr i land. Holdet stillede derfor op i en super skarp opstilling med fødselar Peter Grove på bræt 1. Vi var storfavoritter, hvilket også den forventede score viste -6,89-1,11 i vores favør.
Det gav lidt uro i spillelokalet blandt vores spillere, at Anders Haarup grundet arbejde kom 20 minutter for sent. Uroen blev forstærket af, at AGF spillede lokalopgør mod de gule fra Horsens, og tvivlen om at Anders havde valgt at følge de hvide frem for os. Så roen lagde sig da han endelig indfandt sig.
Første mand færdig var ham selv, der i et vanvittigt parti på bræt 6 endte remis efter et tilbud fra min modstander. Stillingen var meget uklar og jeg synes selv, at jeg stod næstbedst, ½-½. Anders Haarup tog også en hurtig remis på bræt 7 og væk var han. Ingen så rigtig hvad der skete. Om det var arbejdet eller GF der trak må stå hen i det uvisse, 1-1.
Torben Gregersen rodede sig ud i noget, der mindende om katalansk og han nøjedes også med remis på bræt 5. Så 3 hurtige gange remis, var ikke noget, der påkaldte sig ros fra holdleder Bjarne, når målet var en stor sejr. Han var selv i gang med at udradere sin modstander på bræt 8. Aftenens sidste remis tog Peter Wheadon sig af på bræt 4. I et tårnslutspil med 2 tårne og lige mange bønder blev parterne enige om remis og stillingen var 2-2.
Nicolai Brondt og Mads Andersen lagde vejen forbi og om det var det, der gjorde udslaget vides ikke, men nu væltede gevinsterne ind. Kim Lund Larsen moste sin modstander på bræt 2, der efter tab af et par bønder blev fuldstændig mast og så kom vi endelig foran 3-2. Lidt efter blev Bjarne Rasmussen færdig på bræt 8 og så kom vi på 4-2. Tilbage var fødselar Peter Grove på bræt 1 og Niels Christian på bræt 3. Peter Grove, der i vanlig stil havde talt sin stilling ned til max remis holdt gryden i kog.
Endnu en gang tog Peter Grove fejl og med heftige kropsfinter i fin Ole Thestrup stil fik Peter afsluttet med en gevinst og nu var stillingen 5-2 i vores favør. I et låst slutspil med træktvang vandt Niels Christian til sidst. Efter en svagt udlæg kom storsejren i land ikke mindst takket være holdleder Bjarne Rasmussens fine stil.
Stor ros til Mads Andersen og Nicolai Brondt, der kiggede forbi og gav sig tid til at analysere partier sammen med os.
Inden sidste runde ligger 3. holdet på en andenplads 3½ points foran SK 1968 4. Der mangler en runde, hvor vi er oversidder. Så vi er uden indflydelse på den endelige stilling, så vi krydser fingere og håber. Så længe det knager holder det :-).

4-4 mod BMS

Med Mads Andersen og Jonas Bjerre optaget af opgaver i Bundesligaen stillede Skanderborgs ligahold ikke op i stærkeste opstilling. Ungdommen var afløst af rutinen i form af Jackie Andersen og Mads Boe.

Søndagens modstander var BMS, der kæmper for livet i skakligaen. Kravet til Skanderborg var en sikker sejr, hvis ønsket om deltagelse i Europa Cup, skulle forfølges. BMS var heller ikke i stærkeste opstilling og forventet score var derfor 5,83-2,17 til Skanderborg.

Tobias Rostgaard, netop hjemvendt fra en turnering i Frankrig, bragte Skanderborg foran 1-0, da han med de hvide brikker sikkert vandt over Jacob Abildlund Brorsen. Tobias spiller sin første sæson i Skanderborg og har indtil videre scoret 5½/7.
Nicolai Brondt tabte på bræt 8 til Jacob Pallesen. Og lige efter måtte Jackie Andersen kapitulere mod Dara Akdag og så var stillingen 1-2.
Nicolai V. Pedersen, der i sidste runde mod Køge satte en dronning i slag og tabte, var knivskarp og vandt efter et fint parti over Michael Vesterli og udlignede til 2-2.
Næste mand færdig var Bjørn Møller Ochsner, der på bræt 1 med sort spillede remis mod Michael Manosri.
Michael Manosri har spillet en fin turnering og er nu snublende nær en IM-norm med to runder tilbage 2½-2½.
Filip Boe stod længe ok mod Martin Haubro, men måtte til sidst strække våben og pendulet svingede til BMS´ side 2½-3½.
På de to sidste brætter så det ikke for godt ud. Mads Hansen spillede sig til endnu en god stilling mod Kristian Seegert. Den tidligere Skanderborg spiller var tilbage for en kort bemærkning og fik kæmpet sig tilbage i partiet og stod pludselig bedst. Mads Hansen måtte fuske og fik ½ points i land, 3-4 til BMS.
Tilbage var Mads Boe, der stod en anelse bedre mod Sigfried Haubro. En dronning og en springer samt 3 bønder til Mads Boe og en dronning, en springer samt to bønder til Sigfried. Tungen skulle holdes lige i munden med under 10 minutter tilbage til hver. Mads Boe havde lidt mindre og gik efter sejren med en god plan i baghånden. Om det var tidsnøden eller udsigten til ikke at nå færgen må stå hen i det uvisse. I hvert fald overså Sigfried en gaffel og Mads Boe måtte kigge efter en ekstra gang inden han snuppede dronningen og et points. Slutresultatet endte 4-4.
Skanderborg ligger nu på 6. pladsen med gode muligheder for at nå 4. pladsen og kvalifikation til Europa Cup.
De sidste to runder, hvor modstanderen er ØBRO og Hillerød, spilles i weekenden 21. marts og 22. marts i Skanderborg.

Nederlag i Pandrup

I 3. runde var modstanderen Jetsmark. Endnu engang havde lodtrækningen maget det sådan, at vi måtte tage turen til Pandrup og Jetsmark Centralskole.
Jetsmark var i væsentlig stærkere opstilling end i dobbeltrunden i sidste weekend, og med et DM i hurtigskak i bagagen måtte Jesper Søndergaard Thybo være helt klar til mødet mod Mads Andersen.

Læs resten

Knebent nederlag i Køge

Det et knebent nederlag for Skanderborg Skakklubs bedste skakhold, da Skakligaen blev skudt i gang i går. Uden Mads Andersen og Jonas Bjerre, der begge var optaget af kampe i den tyske skakbundesliga, tegnede det til en meget lige kamp mod Brønshøj. Forventet score var henholdsvis 4,08-3,92 (dansk rating) og 3,88-4,12 (elo).

Læs resten

SKANDERBORG SKAKKLUB klar til pokalfinalen

Mads Boe scorede 4 points af 4 mulige i pokalkvalifikationen.
Foto: Ruggero Percivaldi 

Skanderborg Skakklub kvalificerede sig i overlegen stil til pokalfinalen i skak, da 6. hovedkreds holdt kvalifikation i Chess House i aftes. Foruden Skanderborg deltog Nordre med 2 hold, Aarhus/Skolerne med 2 hold samt SK 1968. Skanderborg stillede med et meget stærkt hold bestående af klubbens 3 landsholdsspillere Bjørn Møller Ochsner, Jonas Bjerre, Filip Boe samt Mads Andersen og Mads Boe. Holdet vandt alle 5 kampe uden tabspartier og med 18½ points ud af 20 mulige points. Mads Boe og Jonas Bjerre lavede fuldt hus med 4 points af 4 mulige, mens Mads Andersen, Bjørn Møller Ochsner og Filip Boe afgav hvert et ½ points og lavede 3½ points af 4 mulige.
Skanderborg Skakklub er dermed klar til pokalfinalen, der traditionen tro spilles Påskedag, der i år falder på søndag den 9. juni 2019.

KLUBMESTERSKAB I HURTIGSKAK (aflyst)

SKANDERBORG SKAKKLUB INVITERER TIL KLUBMESTERSKAB I HURTIGSKAK

Lørdag den 27. april 2019 Kl. 09.30

Vi spiller i en stor pulje.
Der spilles 8 runder. Betænkningstid : 15 minutter til hver spiller til hele partiet samt 5 sekunder pr. træk fra træk 1.
Turneringen rates ikke.

Pris 100,00
Prisen dækker indskud, 3 stykker smørrebrød og 1 øl eller 1 vand, fri kaffe samt præmier.


Program:
9.30 til 12.30 – Runde 1 – 4
12.30 til 13.15 – Fælles spisning
13.15 til 16.00 – Runde 5 – 8 og præmieoverrækkelse


Tilmelding senest tirsdag den 23. april på tilmeldingsseddel eller på mail: hydepark@jubii.dk

Sølvmedaljer til Team Nordea Skanderborg

Det blev desværre kun til sølvmedaljer, da skakligaen blev færdigspillet med en dobbeltrunde i Hillerød. Inden de to sidste runder havde både Team Nordea Skanderborg og Team XtraCon Køge vundet deres første 7 kampe i flot stil. Så der var lagt op til en egentlig finale i 1. afdeling af dobbeltrunden, hvor netop Team XtraCon Køge var modstanderen.
Team XtraCon Køge, som er blæst igennem divisionerne, og i år debuterede i skakligaen, var favoritter. Holdet har en lang række udenlandske GMere på styrkelisten, så det lignede noget af en mundfuld for Skanderborgs bedste hold, som op til kampen blev svækket, eftersom Peter Grove løb ind i sygdom og blev erstattet af klubbens kasserer Kai Munk. Mads Andersen var grundet økonomiske årsager heller ikke til rådighed. Så det var ikke Team Nordea Skanderborg i allerstærkeste opstilling, der tog kampen op mod Team XtraCon Køge.


Team XtraCon Køge stillede frygtindgydende op med 6 GMere og 2 IMere og det bar den forventede score præg af. Den var 5,96 – 2,04 i Køges favør. Det blev til en spændende match, som bølgede frem og tilbage. Inden kampen var både Mads Hansen og IM Martin Percivaldi (2398) ubesejrede med 7 gevinster ud af 7 mulige. I dagens kamp møde Percivaldi vores egen Kai Munk, og trods en ihærdig indsats og godt spil kunne Kai desværre ikke forhindre Percivaldi i at indkassere sin ottende gevinst. Mads Hansen var godt med mod GM Boris Chatalbashev (2514). Desværre for Mads og for Skanderborg fik Mads ikke helt det udbytte, han håbede på og stod til, og derfor blev til sæsonens første nederlag til Mads.

Læs resten

Stort tillykke til Thomas Laursen

Søndag den 8. juli 2018 var der endnu en af Skanderborg Skakklubs medlemmer, der havde rund fødselsdag.

Et kæmpe stort tillykke skal lyde til Thomas Laursen, der i søndags blev 75 år.

Vi glæder os til at se dig i klubben efter sommerpausen.

Skanderborg Skakklub udsat for svindel

Skanderborg Skakklub blev i sidste uge udsat for et svindelnummer, hvor ukendte svindlere tilegnede sig over kr. 20.000.
Vi i bestyrelsen er chokerede over at vi har været udsat for svindelnummeret, og det er anmeldt til politiet. Desværre er der ikke de store forhåbninger om at få pengene retur.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsen.

God sommer

Sommeren har hærget Danmark de sidste mange uger og klubben har lukket ned for en velfortjent sommerferie.
Klubben åbner igen tirsdag den 28. august 2018, hvor 1. runde af Klubmesterskabet afvikles. Du kan tilmelde dig her
link og snart også på klubbens hjemmeside.
Inden har du mulighed for at være med i REMA 1000 EMT, som spilles i weekenden 17. – 19. august 2018. Der bliver spillet en runde fredag og 2 runder henholdsvis lørdag og søndag. Tilmeld dig her
REMA 1000 EMT og snart også her på hjemmesiden.
God sommer til jer alle

1 2 3 9
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer