Mads Boe

Stormesternorm til Jonas Buhl Bjerre

Nyhed fra skak.dk af Mads Boe

IM Jonas Buhl Bjerre, der lige er fyldt 15 år, lavede i dag sin anden stormesternorm, da han vandt First Saturday GM-turneringen i Budapest med 7/9. Modstandergennemsnit var på 2401 og det svarede til en ratingpræstation på 2621.

Med det flotte resultat kan Jonas indsætte 13 elopoint på kontoen, således at elotallet lige nu er på 2516. Med to normer på kontoen – den første kom ved DM i påsken i Svendborg – er det helt sikkert kun et spørgsmål om tid inden den sidste norm kommer, og Jonas bliver udnævnt til stormester. Næste mulighed bliver i Xtracon Chess Open der starter kommende lørdag den 20. juli.

Link til resultater i First Saturday: HER

Link til hjemmesiden for First Saturday: http://www.firstsaturday.hu/1907/index.htm

Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer