Nyhed

BANKOSPIL Klubben afholder Bankospil lørdag 8. oktober

.. klokken 12.30 i klublokalerne, der er åben fra Kl. 11.00 Der spilles om STORE Svinekamme og Hamburgerrygge, og der er kaffe som rækkegevinster.  2 Papirspil om præmier i form af Gavekort til REMA 1000.  Der er også 10 Kr. lotterier og puljebanko.  ALLE er velkommen og vi håber, at klubmedlemmerne vi tage naboer og familie med til et par hyggelige timer i godt selskab.

Skakundervisning

En lærer fra Niels Ebbesen Skolen har kontaktet mig angående hjælp til undervisning i Skak i forbindelse med, at de har matematikkens dag torsdag d. 13. oktober.

Alt materiale brikker, brætter ,  Demobrætter og brikker er på  skolen.

Jeg er desværre selv forhindret i at være aktør, da jeg er på ferie i netop denne uge.

Er der nogen her i klubben, der kunne tænke sig jobbet hører jeg gerne.

Desuden kunne jeg godt bruge hjælp om mandagen fra 15.15 – 16.30 til undervisning, da jeg pt har 15 børn på meget forskellige niveauer.

Mvh. Bjarne Berring Rasmussen
berring@rasmussen.mail.dk
tlf. 61 72 59 79

Sikker sejr i 4-By-Turneringen

20160928_213118-lille

Som (næsten) altid startede vi efterårssæsonen med en gedigen gang 4-by-skak mod tre af vore naboklubber. 4-by-turneringen har mange år på bagen, men hvilke byer, der egentlig deltager, er ofte et ret åbent spørgsmål. Silkeborg og Skanderborg er fast inventar i turneringen, men de to andre pladser synes at blafre lidt i vinden. Skive, Kjellerup og Randers har tidligere været med, og det samme har Herning og Viborg, og lidt for ofte har der slet ikke været fire hold. Fx i 2015, hvor kun Silkeborg og Skanderborg stillede op, mens ingen af de andre byer ikke kunne (eller ikke turde) stille hold.

Læs resten

90 års fødselsdag

Skanderborg Skakklubs alderspræsident Erling Christensen Blel runder i dag et skrapt hjørne med sin 90 års fødselsdag. Et stort tillykke til Erling med fødselsdagen fra Skanderborg Skakklub.

 

Weekendkurser i brugen af Fritz og Chessbase

Du har muligheden for at deltage på weekendkurser i brugen af Fritz og Chessbase

Weekendkurserne er for:

  • klubspillere
  • turneringsspillere op til IM niveau
  • redaktøren, der ønsker at publicere skakindhold på en hjemmeside
  • træneren, der ønsker at lære brugen af de mange muligheder i Fritz og Chessbase til undervisningsbrug.

Du kan læse mere om kurserne her

http://www.skaksalg.dk/side.asp?shopid=7273&side=9

REMA 1000 Cup

Klubben var i weekenden vært for REMA 1000 Cup, der afvikledes i weekenden på Morten Børup Skolen. Turneringen blev afviklet i en god ånd med mange fine partier.
Kell og Vibeke sørgede igen i år for en fin kantine og Bjarne og Bjarne styrede turneringen med kyndige hænder.
Det blev til to sejre til Skanderborg Skakklub, eftersom Poul Nørgaard og Christian Frambøll begge vandt deres grupper.

Mester 1:
1.-2. Igor Teplyi, Nordre 4 points
1.-2. Bjørn O Møller, Ochsner, Aarhus Skakklub/Skolerne 4 points

Mester 2
1. Søren Ladegaard, Kjellerup 4½ points
2.-4. Iver Poulsen, Esbjerg 2½ points
2.-4. Simon Piil Wilbrandt, Frem 2½ points
2.-4. Rasmus Thøgersen, Jetsmark 2½ poins

Basis 1
1.-2. Poul Nørgaard, Skanderborg 3½ points
1.-2. Asbjørn Hovgaard Schack, Haderslev 3½ points

Basis 2
1. Christian Frambøll, Skanderborg 4 points
2. Christian Matico Jepsen, Evans 3½ points

Basis 3
1. Martin Møller, Vojens 4½ points
2. Simon Ehrenreich, Skakklubben af 1968 3½ points

 

RC1RC2

Sponsorer
Counter
Chart.dk