Nyhed

Rating gennem tiderne

historisk skakrating

For nogen er rating nærmest hele formålet med at spille skak. For andre er det et sjovt krydderi, og er man en historisk interesseret skaknørd, kan man trække nørderiet bagud i tiden til den gang, hvor hverken rating eller styrkelister eksisterede. Tilbage til de glade dage før Steinitz og Lasker, hvor skak kun kunne spilles under meget mondæne forhold – naturligvis iført passende jakkesæt og høj hat.

Læs resten

SKOLESKAK afslutning, mød op!

Tirsdag 19. april Kl. 18.00 er der afslutning af vinterens Skoleskak, i klublokalerne. Kom og vær med til at fejre eleverne. Se hvem der bliver modtager af årets “Rode pokalen” tag et spil med de unge mennesker, vis dem at alle er velkommen i Skanderborg Skakklub, her får man en god og rar modtagelse.

GENERALFORSAMLING

Skanderborg skakklub afholder ordinær Generalforsamling, tirsdag 26. april. klokken 19.00 i klublokalerne. Dagsorden i følge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 dage i forvejen. Efter generalforsamlingen, er klubben vært ved lidt brød og drikke. Hertil er tilmelding nødvendig, og skal ske senest tirsdag 19. april. på listen i klubben, eller til Kell på Tlf. nr. 50448625

Anders Haarup tilbage på klubbens stærkeste skakhold

På grund af afbud og som en logisk konsekvens af at Anders Haarup i påsken modtog DSUs hædersbevis, er han udtaget til Skanderborg Skakklubs elitehold, der på tirsdag deltager i pokalturneringen. Anders Haarup har ikke været på klubbens stærkeste hold siden han i 2013 var med på Europa Cup holdet. Ligesom dengang består holdet også af Mads Andersen.

DM Mads på slap line

Mads gennemgår omkampe

Sjældent har klubbens kalender været mere profetisk, end da den for meget længe siden bekendtgjorde, at 29. marts skulle være “temadag”. Om hvad? Naturligvis meget nybagte danmarksmester Mads Andersen, der gennemgik et par highlights fra påskens strabadser. Kun godt 24 timer efter sidste parti mod Sune Berg, og søreme om ikke vor lokale helt beredvilligt stillede op. Starten kl. 19 blev skubbet en smule. Kell havde sørget for et glas champagne, men vist undervurderet det gode fremmøde, så ingen blev fulde den aften.

Læs resten

Danmarksmester Mads A. viser nogle partier i klubben i aften

Mads A. har netop skrevet på Facebook og tilladt mig at gengive det her:

Jeg havde tænkt mig at komme ind forbi klubben i aften, så hvis der ikke er andet planlagt, så gennemgår jeg gerne et par partier 🙂 

Så kom forbi og hils på Danmarksmesteren, jeg vil tro det begynder kl. 19 +-

Mads Hansen nr. 2 i kandidatklassen

I skyggen af Mads Andersens superpræstation i landsholdsklassen spillede Mads Hansen ved DM i Svendborg også en rigtig god turnering. Han deltog i kandidatklassen og sluttede som nr.2 kun et ½ point efter vinderen Jesper Thybo fra Jetsmark. Med sejren kvalificerede Jesper Thybo sig til næste års landsholdsklasse.
Mads var meget tæt på sejren. For som resultaterne udviklede sig i løbet af mandagen, flaskede resultaterne sig således, at hvis Jesper Thybo spillede remis i sit sidste parti mod Tim Jaksland fra Hillerød ville Mads vinde kandidatklassen. Partiet lignede meget længe remis, men til slut måtte Tim Jaksland strække våben og dermed fik Jesper Thybo gevinsten og sejren i kandidatklassen.

Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Bronze sponsorer