Nyhed

Sæsonens sidste aktion

Klaus Berg afholdt 2019-2020 sæsonens sidste træningssession, i hyggeligt selskab med ca. 15 fremmødte, hvor vi analyserede nogle partier fra holdturneringen og et af hans egne partier for som han spillede for 46 år siden.

Læs resten

Klaus Berg-træning d. 25. juni

.
En af klubbens absolut største succeser i historisk tid har været Klaus Bergs tilbagekomst, dels som 100 %-scorer som topbræt på 2.-holdet og dels de lærerige træningssessions efter hver holdkamp.

Desværre slog Onkel Corona til et par dage efter sidste runde i holdturnneringen, så sidste træning blev udsat på ubestemt til – indtil Mor Mette igen tillod “større forsamlinger”. Og det skete så for få dage siden, så sæsonens sidste træning fandt sted torsdag d. 25. juni. Bedre sent end aldrig.
.

Læs resten

Klaus Berg undervisning 25. juni kl 18.30

Så kan i alle glæde jer til endnu en undervisningsaften med Klaus Berg. De sidste gange har der været 16-20 deltagere, så vi håber selvfølgelig på stor opbakning igen. Der er ikke noget bestemt tema, så tag et af dine partier med, hvor du og vi andre kan blive klogere !

Så mød frisk op på Torsdag den 25. juni kl 18.30 i vores lokaler i Sundhedscenteret til endnu en hyggelig og lærerig skakaften.

Referat fra Generalforsamlingen

Referatet fra Generalforsamlingen den 16.juni 2020 er nu tilgængeligt: http://skanderborgskakklub.dk/?page_id=1492  

Bestyrelsen har i morgen den 18. juni konstituerende møde, og her vil referatet fra generalforsamlingen blive endeligt vedtaget, så måske kommer der lidt småjusteringer heri. Bestyrelsen fik stor opbakning til initiativerne i den forgangne sæson, samt til den nye sæson. Generalforsamlingen bakkede fuldt op omkring en kontingentforhøjelse. Kontingentforhøjelse, ændringer i bestyrelsen, initiativerne mmm kan du (som måske var den der desværre måtte undvære generalforsamlingen) læse mere om i referatet.

Generalforsamling i dag den 16. juni kl 19.00 i Sundhedscenteret

Husk at det er i dag at Generalforsamlingen afholdes i klubbens lokaler kl. 19.00. Den første øl er gratis, og det samme gælder kaffen.
Bestyrelsen er efter generalforsamlingen vært for 2 stykker højt smørrebrød til hver. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så skynd dig at svare på denne mail, så du kan nå at få smørrebrød  (sidste ændring til bestillingen er i dag).

Walthers Caféskak ver. 1.0

Leif Møller fik ikke mange ponts, men fik dog slukket tørsten grundigt.

.
Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Således også Covid-19, der har jawet os ud af vores trygge lokaler på Bellis, men som til gengæld stimulerede kreativiteten så meget, at vi fik tryllet en vaskeægte turnering sammen på Walthers Musikcafe. Historiens første Walther-turnering, men bestemt ikke den sidste.
.

Læs resten

Forsamlingsforbuddet lempet til 50

Jublen kender ingen grænser! Regeringen har med virkning fra d. 8. øget grænsen for “forsamlinger” fra 10 til 50 personer, så nu er der ikke flere undskyldninger for ikke at tilmelde sig tirsdagens hyggelyn på Walthers Musikcafé.

Så tilmeld dig fluks til enten formand Torkild Salling (tsalling@outlook.dk / tlf.: 22 49 82 23) eller Claus Qvist Jessen (clausqvist@gmail.com / tlf.: 21 26 82 02). Det bliver godt igen at få flyttet lidt træ på det tavlede bræt.

Referat bestyrelsesmøde 02.06.2020

Bestyrelsen afholdt møde den 02.06.2020, for i Corona-ens skygge at forsøge at planlægge aktiviteterne fremadrettet, med den usikkerhed der fortsat ligger. Referatet findes som sædvanligt under MEDLEM og bestyrelses referater. Direkte, klik her.

Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer