Turneringer

Skanderborg suveræn i 4-by-turneringen

Skanderborgs nye ligaspiller, Bjørn, i dybe tanker under
4-by-turneringen, hans første officielle “opgave” for klubben.

 

Det er ved at være en god tradition at starte sæsonen med en venskabelig dyst mellem vor klub, Skanderborg, og tre andre klubber. Hvem de tre andre klubber er, har varieret gennem årene, men konceptet er det samme: 16 brætter og tre runder hurtigskak, hvor hver af vore spillere har et parti mod en spiller fra hver af de andre tre klubber.

Læs resten

Skanderborg Juleturnering 2017

I november og december afprøves en ny type turnering som afvikles efter “den svenske model”.

Der startes med 3 runder hurtigskak den 7. november, efterfulgt af 4 almindelige runder på klubaftener de følgende tirsdage.

Betænkningstid, runde 1 – 3:
25 min. + 5 sek. pr. træk fra første træk (betækningstid er ikke endelig fastlagt – mindre justering kan forekomme).
Der er ikke noteringspligt og tillæg A4 i de specieller regler for hurtigskak anvendes.

Betænkningstid, runde 4 – 7:
90 min til 40 træk, derefter 15 minutter plus opsparet tid til resten af partiet med 30 sek. tillæg pr. træk fra første træk (den betænkningstid, der gælder for den kommende holdskakturnering).

Tilmeld dig her

Odensemesterskabet 2017

110 spillere dyster i denne weekend i Odense om Odensemesterskabet. 4 spillere fra Skanderborg Skakklub er med. IM Mads Hansen, FM Jonas Bjerre og IM Bjørn Møller Ochsner spiller med i den bedste række og Christian Frambøll spiller med i basis 2.
Første runde blev spillet fredag og både lørdag og søndag er der 2 runder dagligt.
Turneringen kan følges live på http://liveskak.dk/2017/odensemesterskabet.

European Club Cup

 

Ak, ja. Vi var der sidste år, men i år var der af uransagelige årsager kun ét dansk hold med i det europæiske holdmesterskab: Nordkalotten, som dog blev nr. 2 sidste sæson. Vi fik aldrig tilbuddet, og det er der nok mange andre, der heller ikke har fået, for der er kun 36 hold med i Antalya, hvor vi i 2016 havde 62 hold.

Det hele er meget eksklusivt, og alle hold bor på spillestedet til seriøs all-inclusive – også øl, vin og andre lækkerier. Det er måske meget godt, at vi ikke er der….. Spilletid fra 7.-15. oktober.

Læs resten

Carlsen strikes back – Isle of Man Open

Carlsen (sort) vs. Carlsen – 8. rundes absolutte topopgør

 

Det har sikkert været en streg i verdensmesterens regning at blive baffet ud af World Cup allerede i tredje runde, men så er det jo godt, at årets stærkeste open skulle lige til at starte på den toldfri ø Isle of man, midt mellem England og Irland. Så mens Aronian og Ding sad i Tblisi og spillede om den ærefulde førstepræmie, sad en stor del af det slagne felt på Isle of Man og dystede om den lokale titel over ni runder. Carlsen var der, Kramnik, Anand, Caruana, Nakamura….. De var der alle samme – altså undtagen finalisterne fra Tblisi.

Læs resten

Aronian vinder World Cup

 

Finalen i World Cup 2017 blev ikke helt den eksplosion i flotte ofre og vilde angreb, som man kunne have håbet på. Faktisk blev tre af de fire ordinære partier mellem Levon Aronian og Ding Liren vel lidt tamme, og kun i andet parti var der egentlige gevinstchancer – som Aronian altså formøblede på det skammeligste. Fire remiser, og man gik til omkampene.

Læs resten

World Cup-finalen

 

Mens den danske skakverden behørigt hylder vore to hjemvendte Junior-EM-helte, er World Cup i Tblisi nået til finalen, og her er det armenske Levon Aronian og kinesiske Ding Liren, der sidder overfor hinanden. Især Ding er måske lidt overraskende, men ungersvenden har sgu spillet godt og solidt og har ikke været i nærheden af at tabe nogen af de ordinære partier i de seks foregående runder.

Læs resten

World Cup – Il Grande Finale

 

Mens Europas bedste juniorer har siddet i Rumænien og afgjort de tavlede mesterskaber mellem sig, har selveste verdenstoppen ikke ligget på den lade side. World Cup kører stadig med fuld kraft, om end deltagerantallet efterhånden er nået ned på…….. TO. De store finalister, og i hvert fald den ene blev nok ikke en af forhåndsfavoritterne.

Læs resten

GULD til Jonas og Thybo

 

Lad os være en smule ærlige: dansk skak er siden Larsens dage i 60’erne og Curt Hansens junior-VM i 1982 ikke just forvænt med internationale topresultater. Bevares, Peter Heine vandt en gang bronze til junior-VM, og gamle Jens Kristiansen vandt jo et flot senior-VM for få år siden, men ellers har der været lidt langt mellem de store snapse. Men ikke længere! Junior-EM i Mamaia, Rumænien, udviklede sig i den grad til en dansk triumf med guld i hele to af de “åbne” klasser.

Læs resten

Jonas Bjerre på medaljekurs

 

I god dækning af den løbende World Cup i Tblisi  flyttes der også brikker andre steder i regionen – fx i Mamaia, Rumænien, hvor de årlige europamesterskaber for “ungdom” er i fuld gang. Hele 16 danske deltagere, hvoraf de fleste i de yngste rækker dog ikke kan tilskrives mange chancer for placeringer.

Læs resten

Kalender
 PDF kalender, 2. halvår 2018 + 1. halvår 2019
Dagens opgave
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Bronze sponsorer
Counter
Chart.dk