Månedsarkiv: december 2015

Ebbes parti fra B-rækken

Ebbe mailede mig Tak for sidst – det lykkedes mig så at vende en yderst tvivlsom stilling til en sejr i en barsk sicilianer. Vil gerne vise partiet i Løberen hvis i der mangler stof, da der er nogle sjove ‘detaljer’.

Læs resten

Jonas i JP’s spalter

Thore Prien - Jonas Bjerre - Skakligaen dec 2015 - JP-artikel

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed i klubben, at Jonas Bjerre er et talent ud over det sædvanlige. Søreme om ikke også hans unge debut (dansk rekord – 11 år gammel!) har fundet vej til GM Sune Bergs spalter i Jylleposten, 13/12-15, samme dag andetholdet spillede mod Silkeborg.

Offeret var en stærk 2100-mand, Thore Prien fra Bov, og som man kan se fra udklippet, var partiet herligt kompliceret. Sune mener ligefrem, at man skal passe gevaldigt på Jonas i 2016. Det har man nu skullet længe 🙂

Skanderborg 2 vs. Silkeborg 1: 4-4

Skak-Holdkamp vs Silkeborg-1 (9)

Det skete i de dage, at vi nåede til Luciaoptog og tredje søndag i advent. Endnu vigtigere var det naturligvis, at klubbens stolte andethold skulle krydse klinger med topholdet fra Silkeborg. Lidt af en mundfuld, for vi var let underratede på seks af de otte brætter, og oven i købet var vor centerforsvarer Kai optaget af fjerde barnebarns kirkedåb. På kanten af gyldig grund, for undfangelser og efterfølgende fødsler og kirkelige højtider bør naturligvis altid cleares med holdlederen først. Lange rejser er naturligvis acceptable, men barnedåb, altså….. 🙂

Mens kantinemand Kell bryggede mokka, satte styrmand Bjarne T. kampen i gang, og det blev præcis lige så tæt og spændende, som man kunne håbe på. Der skulle gå mere end 2½ time, før første parti var slut, endda med lokal gevinst.

Læs resten

Jonas Bjerre debuterer på 1. holdet med gevinst

Jonas Bjerre debuterede i dag på klubbens 1. hold, da han i fin stil med de sorte brikker vandt over Thore Prien (2068).

Gevinsten var en af mange i storsejren på 7½ – ½ over Bov, hvor kun Steffen Pedersen afgav et halvt point på bræt 3. Steffen var først færdig i et parti, hvor stillingen blev låst. Jackie Andersen vandt let i sit parti. Det samme gjorde Nicolai på bræt 2, hvor Nicolai havde to tårne og løberpar mod dronning og to springere. Den fordel eksekverede Nicolai flot. 2½-½.

Læs resten

Sponsorer
Counter
Chart.dk