Månedsarkiv: november 2016

SPONSORER AF PRÆMIER TIL KLUBBENS REMA 1000 BANKOSPIL OG LOTTERI 2016.

BAUHAUS, BOG & IDE, CLICK FOTO, FR. II, FLUGGER, HUGO MORTENSEN, HÅRBY SLAGTER, JACKSON, JYSK, JYSKE BANK, KOP & KANDE, LØVBJERG,  LOUIS NIELSEN, MAUL BILER, MINI CENTERET,  NEM FORSIKRING, NORDEA, NY BOLIG,  ODDER BOWLING CENTER, PUNKT 1, REMA 1000, SMUKFEST, SKOUSEN, SYNOPTIK, SPAREKASSEN KRONJYLLAND,   SYDBANK, SKANDERBORG ANTENNEFORENING,  VINOBLE og VIA BILER.

JULEFROKOST Skal du med til klubbens Julefrokost?

.. det er ved at være sidste frist for tilmelding, ring eller send en SMS til 5044 8625    eller Mail til   akvh25@live.dk         du kan også tilmelde dig i klubben på tirsdag, men så er det også sidste frist for tilmelding, af hensyn til bestilleng af maden. se hvem der har sponsoreret præmier i årets lotterier, kom og vær med.

Lidt fra XtraCon

Det virker lidt naturstridigt, men weekendens parti for vores tophold var faktisk mit første parti overhovedet i Ligaen. Ikke fordi at jeg ikke har fået chancen. Det har bare ikke “passet”, eller også har jeg været i udlandet – eller også har jeg bare ikke villet spille om søndagen. Der er jo fisk at fange og golfkugler at slå til.

Men nu skulle det være – om ikke andet så fordi førsteholdet var slemt ramt af DSU-katalyseret Bundesliga-erosion, så fem mand blev trukket opad fra et til sidst meget reduceret andethold. Synd, at DSU’s turneringsledelse mener, at de ikke bare skal afvikle turneringerne. De skal også have indflydelse på resultatet – og det fik de som bekendt (se mit tidligere indlæg fra runden).

Det var nu søndag, klokken var 12, og urene gik i gang til den indre lyd af alt for lidt nattesøvn efter en dejlig fest aftenen og natten før. Men døden skal vel have en årsag, så af sted:

White: Jessen, Claus Qvist, Skanderborg (1905)
Black: Pedersen, Gunnar, SK 1968 (2202)
XtraCon-Ligaen 20/11-2016

Læs resten

XtraCon og 2. Division

novi-sad-cqj-soendag-2016-15

Så oprandt tiden, da vore to tophold skulle samles i de ydmyge lokaler i Sundhedscenteret og dyste mod hhv. SK 1968’s førstehold (XtraCon-ligaen, 3. runde) og Fredericias førstehold (2. Div. gr. 3, 2. runde). Desværre var det til at forudse, at især vores andethold ville stå overfor en umulig opgave – ikke pga. en frygtindgydende modstander, men fordi turneringsledelsen i sin uendelige visdom havde klasket begge de to divisioner ind i samme weekend som Bundesligaen i Tyskerland. Ikke smart.

I første omgang kostede det Rasmus Svane og Mads A., der begge spillede syd for Ejdern, men Steffen P. og Mads H. var sgu også at finde sydpå, og når så Tavs på dagen går hen og lægger sig syg, kom SkB 2 til at mangle hele FEM stamspillere. Fire opad og én i sygesengen. Det sidste kan man ikke laste turneringsledelsen, men at klaske TRE turneringer sammen i samme weekend er i bedste fald dumt og usportsligt af ledelsen. De får næppe nogen julekort fra Skanderborg i år.

Læs resten

JULEFROKOST! så er det tid til at melde sig til klubbens Julefrokost

.. som i år er den 6. december klokken 19.00 til? Menuen vil være. Marinerede sild m/løgringe og karrysalat, Fiskefilet m/ remoulade, Tarteletter m/høns og asparges, Sylte m/sennep og rødbeder, Mørbradbeuf m/champignon á la creme, Leverposteg m/bacon, Ris á la mande (Mandelgaver) Kaffe m/brunkager og lidt sødt. Vin, Snaps, Øl og vand. Alt dette for kun 150 Kr. Der afholdes 2 lotterier og et lotteri med STORE præmier, alt sammen gaver der er skænket af byens handlende. Der er præmie til vinderne af, Colins Quiz, og vinderne af Hjerne arm! TILMELDING ER NØDVENDIG og kan ske på sedlen i klubben, eller til Kell, på Tlf. 5044 8625, eller Mail – akvh25@live.dk        ABSOLUT SIDSTE TILMELDING ER TIRSDAG DEN 29. NOVEMBER

Europa Cup – runde 7

novi-sad-cqj-loerdag-2016-25

 

Vi kom, vi så, og vi prøvede. Desværre gik det ikke alle steder helt, som vi ville det. Men vi var med.

Dagens modstaner var Tammer-Shaki fra Finland, og vi stillede op i en let svækket formation. Peter havde ellers været en herligt stabil gut, men NU ville han altså have fri, så det betød spilletid i bunden til den uhellige treenighed bestående af Kai, Claus og Poul. Toppen så bedre ud med de sædvanlige Rasmus, Daniel og Nicolai. Det var vist dér, vi skulle score, for bunden har godt nok ikke lavet meget: To halve i sammenlagt 12 partier mod stærke folk kunne godt gøres bedre. Læs resten

Europa Cup – dag 6

novi-sad-cqj-fredag-2016-20

I heard there was a secret chord,
that David played, and pleased the Lord.
But you don’t really care for music, do you?

Sur morgen – i hvert fald med meddelelsen om, at legendariske Leonard Cohen er død i en alder af 82 år. Lidt indre surt var det, at solen skinnede flot her i Novi Sad, og at det omsider lykkedes os at konvertere en match til en gevinst. Det skulle vi også helst, for modstanderholdet, det unge tyrkiske hold fra Hatay Metropolitan lå allerlavest i seedningen, men havde faktisk overrasket positivt ved at spille lige op mod langt stærkere hold. De skulle ikke undervurderes.

Læs resten

Europa Cup – 5. runde

novi-sad-cqj-torsdag-2016-72

Flot gået, drenge! Så enkelt kan det siges, efter at Skanderborgs udvalgte seks skulle i ilden mod Kombinatie fra Holland, et kedeligt højtratet hold seedet 30, der efter et par dumme kampe var havnet i skammekrogen – dvs. spillehal 2. Dette selvom de nederste par stykker havde over 2200. Det så svært ud, og vi skulle spille op til vort allerbedste for bare at holde balancen.

Skanderborg stillede op i forventet opstilling, dvs. det var Claus’ tur til en oversidderrunde, men det var næppe et afgørende tab.

Læs resten

“Chessbase 14” frigives 14. november 2016

Mail fra Dansk Skak Salg: Vi giver 10% rabat ved pre-order før 14.th november 2016. Dette gælder både ved køb af en af de tre Chessbase pakker, eller hvis i har Chessbase 13 ved køb af opgraderings cd.

Læs mere på www.skaksalg.dk. Skriv eventuelt Chessbase 14 i søgefeltet