Månedsarkiv: juni 2017

Køge-nyt

Det går ikke så ringe endda for vor unge Jonas ovre i Køge!

Efter 1½/2 skulle han i tredje runde møde GM Vladimir Okhotnik (fin remis) og i fjerde Martin Percivaldi (endnu en fin remis).  P.t. er Jonas faktisk den eneste i feltet med normchance, og det kræver så “bare” 3/5 i resten af runderne. Næste sten på vejen er hjemmebanemanden Mikkel Antonsen i morgen torsdag.

Leuven Grand Chess Tour 2017

Verdenseliten er åbenbart helt ustoppelig, når først de kommer i gang med hurtig- og lynskakken. Knap har støvet lagt sig efter Carlsens lidt snævre sejr i Paris, før man laver det samme en gang til i Belgien – anden turnering af i alt seks gennem 2017.  Enkelte af de seks Grand Tour-spillere er gengangere fra Paris (fx Carlsen, So og MVL), og af de nye skal især nævnes den overlegne Norwegian Chess-vinder Aronian, ex-VM’erne Kramnik (foto) og Anand. Oveni er der fire wild-cards, som formodes at have givet plads til Giri, Ivanchuk, speedspilleren Nepomniachtchi og Jobava, som med 2703 er bundproppen! Ud er så røget fx Caruana og Mamedyarov, men superfolk hele vejen igennem.

Læs resten

Køge-skak

 

I denne glade sommertid, mens curlingbørnene flokkes i smatten på Roskilde, og deres forældre forfærdes over manglen på luksushoteller, er der i al stilhed startet en GM-turnering i Køge. Fra Skanderborg er der (naturligvis) deltagelse af Jonas Bjerre, som er startet fint med 1½/2. I tredje runde sidder han overfor GM Vladimir Okhotnik (den eneste mand med 2/2) i et vaskeægte topopgør.

Der spilles hver dag kl. 17 på Asgård Skole, Norsvej 2 (4600 Køge), og partierne mandag sendes live HER.

Læs resten

Grand Chess Tour Paris – hurtig- og lynskak

 

 

Langtidsskak er meget fint, men ikke altid lige underholdende for den brede befolkning. Måske derfor er det blevet stadig mere almindeligt at sætte verdenseliten til at dyste i de lidt hurtigere discipliner. Mere action, flere fejl, flere kombinationer og mange flere gevinster/tab i stedet for de endeløse strømme af positionelle remiser, vi fx så ved seneste VM-match og Norway Chess.

Læs resten

Skanderborg Bymesterskab 2017

Mester Colin iført den obligatoriske halsklud fra en mindre fodboldklub i London. “Vestskinke” eller så’n.

 

Efter at Dr. Morten for lidt tid siden vandt den stolte titel af klubmester i Skanderborg, var tiden kommet til det årlige bymesterskab.

Traditionen tro blev titlen en kamp, der blev kæmpet af spillere fra vores andethold plus et par stykker udefra, og det blev en tæt affære – og desværre skæmmet af et par afbud, som gav adskillige “ikke spillet” i tabellen. Værst var det nok, at ratingfavoritten Peter Grove kun nåede tre runder (med 3/3!), inden han trak sig, men også Hjalti Toftum Jógvansson fra Horsens forsvandt hurtigt (efter 1/2).

Læs resten

Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer