Månedsarkiv: marts 2018
Erling Christensen Blel er død, 91 år gammel
Det er med stor sorg, at vi i dag har fået den triste nyhed, at Erling Christensen Blel onsdag er sovet stille ind efter længere tids sygdom.
Erling var i en meget lang årrække medlem af vores klub. Han var fast deltager i klubbens turneringer og han sluttede altid klubaftenerne af med at sidde sig og hygge sig i klubbens køkken, hvor han nød en kold øl.
Erling var meget social og deltog gerne i klubarrangementer som julefrokoster og bankospil.
Erling var utrolig afholdt af klubbens medlemmer og vi vil alle savne Erling og hans altid gode humør.
Æret være Erlings minde.
Skakklubben holder påskeferie tirsdag den 3. april
På grund af påske og opstart af Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp ugen efter holdes der lukket 3. april. Vi starter igen tirsdag den 10. april kl. 18.30.
God påske
Fotos fra DM, 5. runde
Jonas og Allan efter de første træk.
Landsholdsklassen til DM i Svendborg har indtil videre vist sig at være en stor succes for de skanderborgske stjerner. I hvert fald to af dem, for efter fem runder deles førstepladsen med 4 pt af Bjørn Møller-Ochsner og – særdeles overraskende – Jonas Bjerre. Endnu mere overraskende har det været, at det i fjerde og femte runde var ratingfavoritten Allan Stig, der måtte lægge ryg til Skanderborgs drenge. Bjørn vandt som sort i et fint matangreb på 8. rk., men det parti, der nok vil blive vist flest steder, er Jonas’ imponerende nedabling af Allan i femte runde. En misset mat i én til sidst var blot en skønhedsfejl.
Caruana vandt Kandidatturneringen
Kampoen om at blive Magnus Carlsens udfordrer til næste VM-match er slut, og efter den mest spændende turnering i årtier endte den italienske amerikaner Fabiano Caruana med at trække det længste strå.
Skanderborg Skakklub afholder generalforsamling
SKANDERBORG SKAKKLUB
Afholder ordinær generalforsamling tirsdag, den 24. april 2018 kl. 19.00 i klublokalerne, Sundhedscentret, Sygehusvej 7, Skanderborg
Dagsorden ifølge vedtægterne:
Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp
Skanderborg Skak afholder i april og maj på klubaftener fra kl. 18.30 Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp.
5 kampen består af følgende discipliner: Hjerne/arm, Holdlynskak, Forårsklubcup, Lynskak og Holdhurtigskak.
10.4 Forårsclubcup
17.4 Lynskak
1.5 Lynskak for hold
8.5 Hurtigskak for hold
15.5 Hjerne/arm
Der kåres en vinder for hver af de 5 discipliner og 15.5 findes den samlede vinder.
I hver disciplin gives der følgende points : 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 points til de 10 bedst placerede.
Den spiller, der har flest point efter 5 disciplin, er vinder af Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp.
Det koster kr. 20 pr. disciplin. Beløbet går ubeskåret til præmier. Tilmelding til de enkelte discipliner på hydepark@jubii.dk eller senest på klubaftenen.
Indbydelse – sæsonafslutning i Skanderborg Skakklub
Lørdag den 12. maj 2018 kl. 10.00. De fleste kender Dyrehaven i Skanderborg som stedet hvor Danmarks Smukkeste Festival afholdes. Men vidste du, at der også er beliggende flere bunkers fra 2. verdenskrig?
Enden er nær
Der sker dramatiske ting nede i Berlin. Masser af remiser, ja, men det er lange kampremiser. og søreme om ikke der kommer en gevinst en gang imellem. Efter 11 runder var Caruana i førersædet med 7 pt., og en halv efter fulgte Mamedyarov. Karjakin på 6 havde startet elendigt med to tab de første fire partier, men havde siden spillet sig op og scoret tre gevinster til scoren +1. Og Ding havde 5½/11 efter elleve remiser….. I 12. hed det så Karjakin-Caruana og Mame-Ding, og det gik ikke helt som forventet.
Årets største skakdag?
Skulle det være gået nogens næse forbi, er i dag lørdag en helt igennem herlig dag for brikflytterne. I Svendborg er DM startet her kl. 14.00, og Jonas har slået alle rekorder som hidtil yngste deltager. Meget passende server han mod turneringens gammelfar, Poul Rewitz, og vandt i flot stil. Impoerende debut, må man sige.
Skanderborg har faktisk TRE mand med i topklassen, og Bjørn vandt flot over formstærke Jesper Thybo, mens Mads Hansen kom ud i noget rod mod genopstandne Nikolaj Borge. Faktisk var der hele fem gevinster i lige så mange partier – alle til hvid! Tjeks Per Andreasens som altid underholdende rundeberetning HER.
Turneringen er ikke på Chess24, men partierne ses på DSU.