Månedsarkiv: april 2018

Uheld tirsdag aften

Asger J. Andersen var ude for et uheld, da han forlod Sundhedscenteret i går aftes efter generalforsamlingen.
Han faldt ned af betontrappen, som er placeret ved enden af bygningen.  Efter en tur på Horsens Sygehus er Asger hjemme igen i Skanderborg, og har det efter omstændighederne godt. Ved faldet pådrog Asger sig brud på højre kraveben og venstre tommeltot, en hjernerystelse og er desuden blevet syet i hovedet.
Hans Skovhus har taget kontakt til Sundhedscenteret, for at få etableret afspærring/lys ved kælderskakten.

 

Afslutning Skoleskak

Tirsdag 24. april, Kl. 17.00 – 18.30 er der afslutning for Skoleskak eleverne.

Kom og se hvor glade de bliver, når Bjarne B. Rasmussen uddeler Pokaler til dem,

så kan man også glæde de unge mennesker, hvis  man tager et spil med dem.

Mød op, og hils på klubbens fremtidige Mesterspillere. Alle er velkommen

Indbydelse – sæsonafslutning i Skanderborg Skakklub lørdag den 12. maj kl. 1000

Guidet rundvisning – Skanderborg bunkerne og afslutning på sæsonen i klublokalerne.

Jeg tillader mig at minde jer på dette arrangement igen.

Ikke mange klubmedlemmer har indtil nu tilmeldt sig. Der er dog fortsat tid indtil 1. maj, men hvad venter I på? I må ikke gå glip af dette arrangement. Guidet rundtur til et enestående museum, og derefter smørrebrød i klublokalerne.
Det hele er GRATIS, så tøv ikke, men bak om dette arrangement.

De fleste kender Dyrehaven i Skanderborg som stedet hvor Danmarks Smukkeste Festival afholdes. Men vidste du, at der også er beliggende flere bunkers fra 2. verdenskrig?
Et af disse bunkeranlæg er i dag indrettet som museum fra en tid, hvor Skanderborg var i centrum for den tyske besættelsesmagt. Fra starten af 1944 og til krigens slutning i maj måned 1945 var kvarteret omkring Sølund og Dyrehaven hovedkvarter for Luftwaffe i Danmark. Hvis du ikke har set museet er der nu en enestående lejlighed til at se det, endda under ledsagelse af en guide, der fortæller om museet. Hvis du har set museet kan du sagtens tåle at se det igen. Der er hele tiden nye ting, og historierne bliver bare bedre og bedre. Hvis du vil vide mere kan du se på www.museumskanderborg.dk/museumsbunkerne Vi mødes kl. 1000 præcis i Dyrehaven ved Vandrehjemmet, og så venter ca. 2 timers rundvisning. Ægtefælle/påhæng og evt. børn er velkomne til at deltage i arrangementet. Efter museumsbesøget er vi sikkert alle blevet sultne, og så er Skakklubben vært ved et par stykker smørrebrød og en ostemad og en øl/vand/vin og en kop kaffe. Dette foregår i klublokalerne på Sygehusvej. Bestyrelsen håber, at alle vil bakke op om dette arrangement. Din tilmelding er nødvendig senest tirsdag den 1. maj 2018. Du kan tilmelde dig i klubben eller på mail til hans.skovhus@gmail.com eller tlf. 26855812.

Med venlig hilsen Bestyrelsen Skanderborg Skakklub

HJERTELIG TILLYKKE til LEIF MØLLER HANSEN, som i dag fylder 75 år. Leif er en trofast spiller i både klubturneringer og en af de gode spillere på klubbens 3 hold, tak til Leif for hans altid gode humør. Leif er også altid god for en historie fra det virkelige (Skak) liv, og han fortæller gerne om hvordan han “lige var ved at vinde” modstanderen gør bare ikke altid som han burde have gjort, men sådan er livet jo. Vi ønsker leif en dejlig dag, og ser frem til mange gode år sammen i klubben. Hilsen Bestyrelsen

Bjørn M. Ochsner DM og Jonas IM!!

Bjørn (t.v.) krydser klinger mod gruppens tredje skanderborger: Mads Hansen.
Det blev remis – en af kun to halve, Bjørn afgav på vejen mod et suverænt mesterskab.

 

Skulle det mod forventning være forbigået nogens opmærksomhed, lykkedes det vor relativt nye mand Bjørn Møller Ochsner at vinde sit første individuelle DM. I fravær af andre GM’er end Allan Stig var de fleste kommentatorer af den mening, at det nok ville blive en ren walkover til stormesteren. Favoritten Allan måtte dog finde sig i at spille fjerde violin, for i stedet blev det to unge spillere, der stjal rampelyset. Og begge kommer fra vores klub – ikke så ringe endda 🙂

Læs resten

Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Bronze sponsorer