Månedsarkiv: december 2020

Udsættelse af skak i Skanderborg Skakklub.

Kære alle,
Restriktionerne på grund af Covid-19 har regeringen valgt at forlænge til den 17. Januar, for at skærme os alle. Det betyder at fysisk skak først kan afvikles efter den 17. Januar i vores lokaler i Sundhedscenteret, hvilket jo får indvirkning på mange skakaftener:

– Hurtigskakturneringen kan ikke fortsætte den 5. Januar, men udskydes til at fortsætte senere. 

– Bymesterskabet var sat til at starte den 12. Januar men udskydes til senere.

– Træningsaftenen med Klaus Berg den 14. Januar udskydes ligeledes.

Læs resten

Carlsen ude af Airthings Masters

Daniil Dubov, russer og med kun 24 år er han i den grad en, man skal lægge mærke til. Det var han allerede i Novi Sad i 2016, og siden er det bare gået opad. I min optik en mulig kandidat i næste runde og dertil en spændende spiller.

.
Livet går op og ned, og selv for VM Carlsen dukker der sten op, som hans ellers driftsikre køretøj ikke bare kan skøjte hen over. Og allerede i første knockout-runde blev unge Daniil Dubov endestationen i den stort anlagte internet-hurtigturnering Airthings Masters 2020.

Læs resten

Airthings Masters 2020

En lidt yngre Daniil Dubov ved Europacuppen i Novi Sad, 2020.

Det kniber lidt med nærskakken i disse tider, og næsten alt sker på nettet. Dér er til gengæld masser af verdensklasseskak at kigge på for online-tilskuerne, og da Chess24 er delvist ejet af verdensmester Carlsen, er det intet minrre end stedet at være. Sådan online, altså 🙂

Læs resten

Formand Torkild 70 år!!

Formanden til højre før prestigeopgøret mod kassemester Kai, Skanderborg 4 mod Skanderborg 3, A-rækken, nov. 2020.

Det er ikke hver dag, vi i klubben har store, runde fødselsdage, men det har vi i dag. Vores ærede og dejligt hyperaktive formand, Torkild Salling, runder nemlig det meget skarpe hjørne: 70 år.

Læs resten

Frederik Svane online-VM!

Vores meget “ukendte” medlem, Frederik Svane fra Lübeck

Frederik Svane er måske ikke Skanderborgs kendteste ansigt. Men han er GM Rasmus’ lillebror og ikke mindre talentfuld end brormand. Kun FM indtil videre, men med en stejlt stigende ELO på 2421 er det vist kun et spørgsmål om tid, inden det hedder IM og GM.

Læs resten

Frederik Svane i VM-finalen!

I morgen, tirsdag, spiller Frederik Svane finale i U16-VM i online-hurtigskak. Modstanderen er iranske Amirreza Pour Agha Bala (2432), og det kan følges live fra kl. 16 på https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/fide-online-world-rapid-championship-u16/4/1/1. Der spilles to hurtigskakpartier med 15 minutter plus 10 sekunder pr. træk med start kl. 16:00 og 17:15. I tilfælde af ligestilling spilles der et afgørende Armageddon-parti umiddelbart derefter.

Vi havde et indbyrdes Skanderborg-opgør i kvartfinalen i søndags, hvor Frederik og Jonas løb ind i hinanden. Det opgør trak Frederik sig sejrrigt ud af efter et par intense partier, og mandag tog han så en sikker sejr i semifinalen mod amerikanske IM Andrew Hong.

Quarantäne Liga – Guess who’s back!

Slutstillingen i Quarantäne Liga 2, søndag 20/12

Vi er tilbage i den øverste Quarantäne Liga! Efter at have misset oprykningen med sølle 2 point i torsdags, var der kun ét mål for vores deltagelse i Liga 2 i søndags – vi skulle rykke op, og denne gang skulle det ikke glippe på målstregen! Det mål blev indfriet på smuk vis, da vi konstant lå med i toppen, og først til allersidst blev overhalet, så vi måtte tage til takke med en andenplads. Den tog vi dog gladeligt imod, da det jo stadig var en plads i top-3, og dermed sikrede oprykningen, der betyder, at vi slutter året af med at spille med i den bedste række næste søndag, d. 27. december!

Læs resten

Referat fra bestyrelsen

Der blev i torsdags afholdt endnu et kreativt og konstruktivt bestyrelsesmøde. Referatet kan ses på bestyrelsesreferater siden under Medlem, eller direkte her.

Quarantäne Liga – Lige ved og næsten!

QL 2, torsdag 17/12 – Sølle 2 point fra oprykningen!

Der er gået et stykke tid siden jeg sidst kom med et Quarantäne Liga-referat her på siden. Det skyldes dog ikke, at vi ikke har spillet, eller at vores resultater ikke har været noget at skrive hjem om, men derimod, at skribenten har været ramt af opgaveskrivning og eksamen. Nu har jeg dog ikke flere eksamener før 2021, så her kommer en opsummering af vores præstationer de sidste par uger!

Læs resten