Stor turneringsaktivitet for Skanderborgspillere mellem jul og nytår

Mens de fleste af os slapper af oven på julens strabadser, er der flere Skanderborgspillere, der deltager i turneringer i Danmark og i udlandet.

I den traditionsrige turnering ØBRO nytår deltager IM Mads Hansen (2368). Mads, der i holdturneringen har lavet 4 points af 4 mulige, er startet forrygende med 4 gevinster i de 4 første partier. I 4. runde mødte Mads den svenske stormester Jonny Hector (2493), som blev besejret af en super flot kombination.
Partiet kan gennemspilles på dette link Parti
Øbro Nytår afvikles over 7 runder og i 5. runde møder Mads IM Jakob Aabling-Thomsen (2319). Mads har sort og partiet kan følges live fra klokken 19.00 på dette link. Live

En koncentreret Mads Hansen på vej mod sejr over Johnny Hector. Foto Thomas Vestergård

I Tyskland deltager GM Mads Andersen (2598), IM Bjørn Møller Ochsner (2455) og Peter Grove (2190) i Böblinger Open 2017. En turnering der afvikles over 9 runder med 2 runder dagligt. Mads er topseedet og ligger efter 5 runder også bedst af de 3 Skanderborgspillere. Mads har 4,5 point af 6 mulige og ligger placeret som nummer 4, ½ point efter de førende. Bjørn har 4 af 6 mulige og er placeret som nr. 21 og Peter Grove ligger nr. 86 med 2½ point af 6 mulige. Resultater kan findes her Resultater

Mads Andersen på trofæjagt i Tyskland. Foto Claus Qvist Jessen

FM Jonas Bjerre (2365) og Tavs Bjerre (2071) er på deres årlige turne i Spanien. I skrivende stund deltager de i en stærk open, VI Festival di Lorca. Jonas har efter de første 6 runder 4½ points efter 4 gevinster, 1 remis og et nederlag. Nederlaget var til turneringens topseedede GM Alexei Shirov (2631). De 4½ points placerer Jonas på en placering som nummer 27 et point efter de førende spillere.
Tavs ligger placeret som nr. 84 med 3 points af 6 mulige.
Jonas´ og Tavs´ resultater kan følges her Resultater

Napper Jonas endnu en norm i Spanien? Foto Claus Qvist Jessen

Endelig har Colin Watson og Torben Gregersen deltaget i Silkeborg Skakklubs hurtigturnering den 28. december. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort.

Views All Time
Views All Time
493
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Bronze sponsorer