Anand og Carlsen triumferer i Riyadh

 

Det let kontroversielle VM i de hurtige discipliner har unægteligt udviklet sig en smule anderledes, end de fleste ville have tippet. I hvert fald ifølge de 6 mia. mennesker, der ikke er indere. For de 1,2 mia. indere var resultatet af Rapid en meget mindre overraskelse.

Rapid blev spillet over tre dage med fem runder pr. dag, og det kørte bestemt ikke for Carlsen, som man er vant til det. Dvs. for alle andre havde hans resultat sikkert været godt, men bare ikke for Carlsen. I starten var det den unge, russiske komet Fedoseev, der kørte med klatten, men også Nepo og Carlsen selv var godt med med resten af verdenseliten et skridt bagud – lige bortset fra de tre amerikanske musketerer, So, Naka og Caruana, alle israelerne (pga. visum-nej) og ex-VM Kramnik, som ikke var at finde blandt deltagerne.

Sidste runde (af 15) blev trist for Carlsen, for han snublede effektivt som hvid mod en godt og aggressivt spillende Grischuk og manglede, da røgen lettede, ½ point i at “være med”. En gevinst mod Grischuk, og titlen havde været norsk, mens en remis havde sandsynligvis givet en plads i omkampen. Nu var Carlsen henvist til en kedelig femteplads på korrektion 🙁

Den helt store triumfator var 12.-seedede ex-VM Anand, som gennem hele turneringen havde ligget tre skridt efter toppen. Anand endte sammen med russerne Fedoseev og Nepo med 10½ hver, og korrektionen afgjorde, at de to bedste (Anand og Fedo) spillede omkamp. Den vandt inderen sikkert 1½-½ efter en hvid gevinst i første parti. I en alder af 48 havde den stabile inder vist, at han stadig er en magtfaktor i den øverste elite.

Slutstillingen i “Rapid” ses HER.

 

 

Blitz blev spillet over 21 runder, og førstedagen var heller ikke lige Carlsens dag. To nederlag (bl.a. til Yu i 11. og sidste runde) betød, at han var hele 2 pts. efter rivalen Karjakin, men på andendagen efterlod nordmanden ingen tvivl om, hvem der er verdens bedste skakspiller. I de første ni runder afgav han én eneste remis (til MVL), mens resten af verdenseliten måtte ned efter stort set samme recept: Lige spil i åbningen, lige spil i midtspillet, lige slutspil – og et par unøjagtigheder/fejl fra modstanderen. 8½/9, og Carlsen var hele 2 pt. foran feltet før sidste runde!

En hurtig remis mod Aronian kørte sejren hjem til Norge for tredje gang, mens Karjakin og Anand begge var 1½ pt bagud, og Wang Hao og en ellers ret anonym Aronian yderligere ½ pt efter. Slutstillingen i “Blitz” ses HER.

 

 

Partierne findes som altid på Chess24.com.

Den officielle side med masser af billeder (som jeg har lånt) er HER.

 

Views All Time
Views All Time
295
Views Today
Views Today
2
Kalender
 PDF kalender, 2. halvår 2018 + 1. halvår 2019
Dagens opgave
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Bronze sponsorer
Counter
Chart.dk