Team Nordea Skanderborg Danmarksmester 2015

Byens bedste skakhold Team Nordea vandt søndag Danmarks bedste skakrække med 3 points forspring til sidste års vinder Brønshøj. Jetsmark fik bronze.

Team Nordea Skanderborg gik ubesejrede igennem sæsonen, med 8 sejre og en enkelt uafgjort, så sejren må siges at være fuld fortjent.

Lørdag blev Brønshøj slået med 5-3 efter sejre til Rasmus Svane, Daniel Semcesen og Nicolai V. Pedersen. Steffen Pedersen, Mads Boe, Jackie Andersen og Mads Hansen spillede alle remis. Søndag endte matchen mod Jetsmark 4-4. Daniel Semcesen og Nicolai V. Pedersen vandt og Davor Palo, Rasmus Svane, Steffen Pedersen og Mads Boe spillede remis.

Det er anden gang på 3 år at Team Nordea Skanderborg vinder landets bedste skakrække. Sejren betyder at holdet til efteråret skal deltage i Europa Chess Club Cup, som er skakkens svar på Champions League.

Views All Time
Views All Time
29
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Counter
Chart.dk