Senior DM 2018

Jeg deltog for første gang i Senior DM, som i år blev afholdt i Enghøjhuset, v/Biblioteket i Hvidovre. Udmærket stort spillelokale hvor alle spillere var samlet; glimrende analyserum og fin forplejning hver dag. Der deltog i alt 50 spillere, 16 i 50+ og 34 65+. Som det kan ses af turneringsresultatet var der stor jævnbyrdighed i min gruppe 65+. De 5 øverste tabte ikke et parti men der var flere remisser. De fleste var ikke fredelige remisser, men kamp til sidste mulighed. De fleste af mine partier var ret solide, dog med en enkelt undtagelse, nemlig næstsidste parti mod Poul Erik Olesen fra Nørresundby. Vi skiftedes til at stå bedst og så stå værst; heldigvis havde min modstander brugt væsentlig mere tid en jeg, hvorfor han fejlede i slutspillet (dette parti og det sidste parti kan begge ses på turneringens hjemmeside:  http://liveskak.dk/2018/senior-dm/ ). Inden sidste runde lå jeg på en delt førsteplads med 2 andre. I sidste runde enedes Jens Hartung-Nielsen fra K41 og jeg om remis efter 31 træk, da ingen af os kunne komme videre. Da Peter Birk Petersen efterfølgende vandt over sidste års vinder Thorbjørn Rosenlund, der nok havde overset mat i et træk, så var førstepladsen hjemme for Peter, og Jens og jeg havde så en delt 2. plads. 2. præmien gik dog til Jens på bedre korrektion, og jeg modtog 3. præmien. – En herlig uges skak, og mødet med en masse dejlige mennesker. Dette kan absolut anbefales, og da der er stor ratingspredning er der plads til alle.

 

Views All Time
Views All Time
1584
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer