Claus Kludder på slap line

 

2.-holdet vandt som bekendt 4½-3½ over Syddjurs i et flot og dramatisk topopgør. 3,74-4,26 sagde ratingforudsigelserne, så det var jo flot, at vi overhovedet vandt. Men sejren skulle have være lidt større, for kig et øjeblik på diagrammet. Hvordan kan Hvid (Claus Q., SkB 2) undgå at vinde den stilling – endda mod en stærk 1900-mand fra Syddjurs?

Meget enket: Spil Kb7, og Sort opgiver, for Tb3 besvares med Tb6, og Hvid får en ny dame og har endda god tid til at stoppe den løbske C-bonde. Det havde enhver god spiller gjort i et lynparti, men efter mere end fire timers nervepirrende spil er det vildt svært pludselig at skulle spille lyn. Som at løbe en marathon og derefter skulle spurte en række 100 meter-sprints.

Men Hvid havde få sekunder tilbage og spillede katastrofetrækket Tc8??????????? “Genialt” med få sekunder tilbage, for tårnet kan ikke slås. Desværre spillede Sort det ultralogiske Ta3+, og Kb7, Txb7+ vinder let for Sort. Øvøvøvøvøvøvøvøvøv! Vi skulle have vundet 5½-2½, men jeg så det ikke, før det var for sent.

Skak er et svært spil 🙁

Views All Time
Views All Time
403
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Bronze sponsorer