Enden er nær

 

Der sker dramatiske ting nede i Berlin. Masser af remiser, ja, men det er lange kampremiser. og søreme om ikke der kommer en gevinst en gang imellem. Efter 11 runder var Caruana i førersædet med 7 pt., og en halv efter fulgte Mamedyarov. Karjakin på 6 havde startet elendigt med to tab de første fire partier, men havde siden spillet sig op og scoret tre gevinster til scoren +1. Og Ding havde 5½/11 efter elleve remiser….. I 12. hed det så Karjakin-Caruana og Mame-Ding, og det gik ikke helt som forventet.

Caruana lignede en, der havde styr på det hele. Lige stilling og sikkert en remis, men sikkert skuffet over at have misset en let gevinst mod Ding dagen før forcerede han – og Karjakin slog til, ofterede en kvalitet for et par bønder og scorede hele pointet og en delt topplacering.

Og Mamedyarov? Han måtte som hvid ned mod Ding, der her scorede sin første pind i hele turneringen. Pludselig var der samling på feltet, og stillingen før 13. runde mandag er:

1-2. Karjakin, Caruana 7
3-5. Ding Liren (stadig eneste ubesejrede spiller), Grischuk, Mamedyarov 6
6. Kramnik 5½
7. Wesley So 5
8. Aronian 4

 

 

 

Umiddelbart har Karjakin pludselig de bedste kort, da tie-breaken siges at være indbyrdes kamp. Hvis Mame kommer helt op, har han de bedste kort. Faktisk kan alle de øverste fem blive nr. 1; kun Aronian, So og Kramnik har udspillet deres roller. Lidt sjovt, da de tre har været mange “eksperters” favoritter, men vi er meget klogere om to dage. Karjakin og Ding mødes endda i sidste runde, måske i et direkte showdown – som for to år siden, hvor det var Karjakin og Caruana, der havde en direkte match om turneringssejren.

Men indtil da hedder det 13. runde mandag, og den ser sådan ud:

Mamedyarov – Grischuk
Ding – Kramnik 
So – Karjakin
Caruana – Aronian

Tirsdag er sidste runde:

Grischuk – Caruana
Aronian – So
Karjakin – Ding
Kramnik – Mamedyarov

 

Skulle skakverdenen virkelig opleve endnu en Carlsen-Karjakin-match, bør vi alle bede til, at Karjakin fortsætter det frygtløse spil fra kandidatturneringen og ikke spiller defensiv italiensk fordbold ligesom sidst.

For beretning og billeder tjek WorldChess eller (lidt out of date) skak.dk.

Views All Time
Views All Time
1984
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer