Fotos fra DM, 5. runde

Jonas og Allan efter de første træk.

 

Landsholdsklassen til DM i Svendborg har indtil videre vist sig at være en stor succes for de skanderborgske stjerner. I hvert fald to af dem, for efter fem runder deles førstepladsen med 4 pt af Bjørn Møller-Ochsner og – særdeles overraskende – Jonas Bjerre. Endnu mere overraskende har det været, at det i fjerde og femte runde var ratingfavoritten Allan Stig, der måtte lægge ryg til Skanderborgs drenge. Bjørn vandt som sort i et fint matangreb på 8. rk., men det parti, der nok vil blive vist flest steder, er Jonas’ imponerende nedabling af Allan i femte runde. En misset mat i én til sidst var blot en skønhedsfejl.

 

 

 

Jonas overvejer det første træk i femte rundes topopgør mod Allan Stig Rasmussen. Det blev 1. e4, og partiet udviklede sig til en “modern defence”.

 

 

 

Bjørn (t.v.) i lokalopgøret mod Mads Hansen. Det endte med en balanceret remis, uden at nogen af parterne havde fordel på noget tidspunkt.

 

 

Skanderborgs mest splittede frisure: Mads i dybe tanker.

 

 

Altid veloplagte Per Andreasen analyserer Jonas’ flotte gevinst og lytter (sammen med 30 andre) til vinderens kommentarer.

 

 

Jesper Thybo analyserer sin gevinst over Poul Rewitz, mens med-LH-spilleren Martin Percivaldi kigger på.

 

Rundeberetning plus partiet mellem Jonas og Allan er at finde på skak.dk.

Views All Time
Views All Time
380
Views Today
Views Today
2
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Bronze sponsorer