Jonas på 4/4

Jonas før rundestart. Foto lånt fra www.skak.dk v. holdkaptajn Mads Boe.

 

Det går ikke så ringe endda for vor unge helt: Jonas har spillet fremragende ved U-EM i Riga (U14-klassen) og har efter fire runder fået fuldt udbytte af sine brikflyttende anstrengelser. Modstanderne har alle været lige så unge talenter med en ELO på mellem 2000 og godt 2200, men det synes ikke at være noget problem for Jonas.

Modstanden bliver naturligt nok stærkere runde for runde, og i fjerde var offeret en stærk, polsk ungersvend med godt 2200. Jonas spillede sin elskede sicilianer, fik en masse initiativ på D-fløjen, og da modstanderen i begyndende tidnød spillede kongen den forkerte vej (til b1), vandt Jonas ved Sc4 fulgt af SxTd2+ en kvalitet – faktisk et helt tårn for en ualmindeligt bovlam løber, der på e4 var godt blokeret af egne bønder.

Let gevinst, og slutstillingen var rigeligt overlegen med én sort dame på banen og udsigten til endnu en friløber mod ottende række. Chess24 bekendtgjorde, at der var mat i 15 træk 🙂

 

 

Chess24 har som altid alle partierne, men tureringen kan være overraskende svær at find ved en søgning. Brug helere linket HER.

Views All Time
Views All Time
108
Views Today
Views Today
2
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Bronze sponsorer
Holdskak 2018/2019