Ungdoms-DM i weekenden

 

Ligesom sidste år har Skanderborg Skakklub fornøjelsen at arrangere ungdoms-DM. Det sker i den kommende weekend, og de 5 el. 7 runder spilles på Morten Børup-skolen, Skanderborg. Indskrivning starter fredag d. 5. okt. kl. 17., og en time efter starter første runde. Lørdag-søndag spilles resten af runderne.

Der dystes i seks grupper efter alder: U8, U10, U12, U½4, U16 og U19, og der er i alt tilmeldt 71 drenge og piger. Det er en nedgang siden sidste år, men det skyldes især, at pigegrupperne er skilt fra og spilles lidt senere på året. I de yngste tre grupper spilles 45 min./parti (+ 30 sek. tillæg), mens de tre ældste har betænkningstiden 90 min./parti (+ 30 sek. tillæg).

Rundestart kl. 18 fredag, kl. 9, 12 og 15 lørdag og søndag.

Af Skanderborgs folk er det (som altid) gode folk som formand Allan, ex-formand Anders, Bjarne B. R., Morten Ras. og Hans Skovhus, der trækker de store læs – og mange tak for det. Flere andre hjælper til i bl.a. vor kantine. Ivan står for at få livebrætterne til at snakke sammen med resten af cyberspace, og af og til vil Claus Q. rende rundt og tage en masse billeder til brug på nettet – fx til denne hjemmeside.

På dommerfronten er vi ualmindeligt godt bestykket, idet vi bl.a. har deltagelse af nybagt FIDE-superdommer Arild Rimestad, som just er blevet certificeret til at dømme helt oppe på VM-niveau! Han får lov til at starte med de helt unge 🙂

Og billederne? De her er fra sidste år. Flere følger fra weekendens strabadser.

 

 

 

 

 

Views All Time
Views All Time
151
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Bronze sponsorer
Holdskak 2018/2019