Træning d. 13. november

 

Efter to gange træning kan vi konstatere, atdet går sgu meget godt! Stor og interesseret tilslutning til både Peter Grove og Claus Qvist og deres fine ideer, så hvorfor ikke gentage en succes?

Naturligvis skal vi det, så næste træning kommer til at løbe af stablen tirsdag d. 13. november 2018 kl. 18.30.

Dagens guru bliver 2.-holdets holdchef, næsten-mesterspiller Colin Watson, som vil udvælge en åbning (ikke kendt i skrivene stund, men Caro-Kann er en mulighed) og bruge lidt krudt på at gennemgå planer, strukturer og de hvide og sorte muligheder. Oveni teorien skal vi naturligvis prøve åbningen i praksis, hvilket bedst sker ved at teste den i lynpartier med tvungen åbning.

Uanset om Colins åbningsvalg (kommer som sagt seenere) skulle passe med dine egne systemer eller ej, er det lærerigt at studere principperne bag en åbning. Ikke kun varianter, men planen. Når man kender de overordnede mønstre, bliver det meget lettere at finde de rigtige træk. Meget bedre end “bare” at lære en masse varianter udenad 🙂

Views All Time
Views All Time
121
Views Today
Views Today
2
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Bronze sponsorer