Böblingen Open 2018

Som tidligere beskrevet deltog fire mand fra Skanderborg i den tyske open med over 300 deltagere fordelt i tre rækker. Det blev alt andet end lige end succes for i hvert fald to af spillerne!

Bjørn Ochsner viste imponerende form hele turneringen, hvor de lavere ratede blev sat eftertrykkeligt på plads, og hvor de højere ratede også havde deres problemer. Særligt partiet i næstsidste runde mod GM Mons var en teknisk udspilning, hvilket betød Bjørn i sidste runde kunne spille for turneringsejren. En remis ville dog sikre en 2.plads + GM, hvorfor dette var det naturlige resultat imod kineseren Qun Ma med 2620. Dette var første GM-norm for Bjørn – der kommer nye chancer i hhv. Venedig i disse dage + Chess House i uge 7.

Filip spillede ligeledes en flot turnering og endte mere end 1 point over den forventede score. Der ville ligeledes have været mulighed for IM-norm med remis sidset runde mod Mads Andersen, såfremt modstanderen i sidste runde med en rating på over 2300 havde haft en FM-titel. Det havde hun desværre ikke, hvorfor det, efter hvad vi kunne finde frem til, ikke var muligt. Partiet bølgede længe frem og tilbage, hvor begge spillere var præget af det hårde program: morgenrunder kl.09.15! Mads tog sejren hjem til slut i en kompliceret stilling.

Mads havde undervejs problemer med at få sejrene i hus – stillinger med store fordele blev remis og et enkelt nederlag med 2+ endte det også med. Mads fik dog rettet lidt op på det på sidstedagen, hvor der kom 2 point i hus, hvilket betød han holdte sig på det rigtige side af 2600. Da denne turnering ikke kommer på januarlisten, figurerer Mads på top 200 i verden! Det lykkedes utroligt nok for Mads at løbe ind i både Bjørn og Filip i løbet af turneringen.

Undertegnede fik også lidt ussel elo med hjem fra det sydtyske. Det var der dog ikke meget som tydede på undervejs – spillet var betydeligt ringere end resultaterne, hvor gode forberedelser endte med uforklarlige fejl. Det endte dog med et par remiser mod højereratede spillere, hvilket rettede op på turneringen, hvilket betyder jeg også kommer til at stå med mit højeste elo – hvad det så end er værd.

Alt i alt må vi nok betegne turneringen som en succes med Skanderborg-briller – hvis vi havde stået for egen tilmelding, og alle havde stået under Skanderborg-flag femfor tyske klubber havde vi nok også gjort os gældende i den sideløbende “holdturnering”.


Views All Time
Views All Time
135
Views Today
Views Today
2
Kalender
 PDF kalender, 2. halvår 2018 + 1. halvår 2019
Dagens opgave
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer