Olsen strikes back

Kotronias for næsten 10 år siden, tegnet til hans
“Attacking Manual”, som i øvrigt er en glimrende bog.
I år har han brugt mere tid på at forsvare sig – uden meget held.


Man skal aldrig spå og slet ikke om fremtiden, og bedst som “nogen” var kommet til at skrive, at Filip nok havde forpasset sin chance for en IM-norm, laver han (sgu) to pinde i træk og er tilbage på de krævede 50 %. 1/2 i de sidste to runder er nu nok til IM-normen.

Dagens offer var den græske GM Kotronias, der som hvid ikke fik meget ud af det mod Filips caro-kann. Efter 25 træk stod grækeren til tab, fem træk efter giver Filip fordelen tilbage – og trækket efter gengælder Kotronias gæstfriheden og laver en grov fejl. Ingen rysten på hånden og dansk gevinst i 36 træk til 3½/7.

Kotronias fortryder formentlig sin deltagelse i Aarhus. Han har fået tre boller mod Thybo, Jonas og nu Filip – og i sidste runde venter en sjældent toptunet Bjørn.

Oppe i toppen fortsætter Bjørn, Jonas og Thybo de flotte takter og fører flot med hhv. 5½, 5 og 5 points, efter at alle tre sillede remis i dag. Hvem, der ender med den forjættede GM-norm finder vi ud af i morgen lørdag, hvor Thybo med de hvide brikker tager imod Bjørn. Jonas har sort mod ratingfavoritten Kollars, som har haft en lidt blandet turnering, og Filip har sort mod den anden græker, Grivas.

Det tegner til fed underholdning i weekenden 🙂
Partier som altid på Chess24, og den fine stilling er HER.

Views All Time
Views All Time
226
Views Today
Views Today
1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer