Ribe – Skanderborg II: 4-4

Efter første rundes mange afbud var det nu tid til at møde op i stærkeste opstilling – dvs. måske ikke den stærkeste, men i hvert fald de otte faste mand på holdet.

Efter en lang køretur mod sydvest tilsat lidt familiær inkontinens fulgte en mindre krig for at finde spillestedet. Det var ikke let, men det lykkedes til sidst hos intet mindre end Ribe Jernstøberi. Urene blev startet, og vi var i gang, herligt optimistiske og et slet skjult ønske om at score en masse fine points.

Det startede ikke imponerende. Kai (5. bræt) tog hurtigt imod et remistilbud i et parti, der vist aldrig kom over remisgrænsen.

Claus på 7. havde bedre fat i modstanderens hollænder og opnåede en vis fordel af den slags, der burde give ¾ point. Lc8 havde en trist fremtid bag egne bønder, men desværre spillede modstanderen præcist og fik byttet alle de farlige tårne af, så det hele ebbede ud i en udramatisk remis. 1-1.

Tredje mand færdig var Tavs, som med de sorte brikker på 4. bræt lignede en, der godt kunne være kommet under pres. Heldigvis kringlede han situationen på god vis, så det hele fadede ud i en remis. 1½-1½.

Yngstemanden Jonas på 3. havde til gengæld hurtigt fat i modstanderens strube. Godt spil på D-fløjen blev veksler til en kvalitet. Angrebet skiftede fløj, og ved udsigten til at tabe en hel officer (dvs. i alt et helt tårn) resignerede modstanderen ved at lade sig sætte mat med Dh7+. Flot og fortjent point, og 2½-1½ til Skanderborgs helte.

Colin på 8.-brættet spillede som altid et tidligt c6 og det udviklede sig positivt med et lille, men konstant pres på modstanderens D-fløj. Truslerne mod Bb3 hobede sig op, men bedst som vor helt troede, at han kunne indkassere bonden, kunne det ikke lade sig gøre alligevel, og det hele fes ud i kampens fjerde remis. 3-2 til os, og af de tre tilbageværende partier stod vi vel til mindst 1½.

Sjette mand færdig var Jan Rode, der som sort på 2. bræt længe var under et let pres, men ikke mere, end at vor mand havde fuld kontrol over situationen. Pludselig var der endda chance for et giftigt modstød, som gav en hel officer i kassen. Modstanderen opgav, og vi var foran 4-2 med gode udsigter på i hvert fald det ene af de to brætter.

Troede vi i hvert fald, for Morten på 6. stod nemlig flot i dages mest dramatiske parti. Hans elskede 1. -, c6 gav en stabil stilling, som via Db3 og Db6 endte i den klassiske dronningeafbytning på b6 og en åben a-linje til Sort. Den dobbelte b-bonde blev skudt frem, og da Hvid glemte at passe på, slog Don Rasmussen til. Et smukt officersoffer på a3 slog den hvide stilling helt i spåner, og oveni returgevinsten på tre bønder havde Sort to forbundne fribønder på b- og c-linjerne. Så var det bare at gå hele vejen ned, skulle man tro, men nej. Et eller andet må være gået galt, og Hvid startede et angreb på modsatte fløj. Først i f-linjen og siden g- og h-, inden han på groveste vis begyndte at hugge Mortens brikker. I den grad et parti, som vor mand må ærgre sig over: Lille fordel blev til stor fordel, som hurtigt blev til ingenting og til sidst et rundt nul. Øv, altså, og 4-3 til os.

Sidste mand på scorekortet var Kristian Seegert på 1. Som Hvid stod han længe godt, men lavede midt i midtspillet et eller andet skidt, der kostede først én og siden to bønder. Den formildende omstændighed var, at han i slutspillet (T + S + 3B vs. T + L + 5B) havde fået gjort modstanderens hvidfeltede løber halvdårlig. De sorte bønder spærrede en del, men Ribes Lars Wilton var tålmodig og dygtig og spillede hele pointet til hjemmeholdet.

Slutresultat 4-4 i en match, vi nok skulle have vundet. Især Morten bør ærgre sig over de missede chancer, men den slags sker. Det var bare lidt for meget stolpe-ud i den match.

Views All Time
Views All Time
209
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Counter
Chart.dk