Jonas Bjerre debuterer på 1. holdet med gevinst

Jonas Bjerre debuterede i dag på klubbens 1. hold, da han i fin stil med de sorte brikker vandt over Thore Prien (2068).

Gevinsten var en af mange i storsejren på 7½ – ½ over Bov, hvor kun Steffen Pedersen afgav et halvt point på bræt 3. Steffen var først færdig i et parti, hvor stillingen blev låst. Jackie Andersen vandt let i sit parti. Det samme gjorde Nicolai på bræt 2, hvor Nicolai havde to tårne og løberpar mod dronning og to springere. Den fordel eksekverede Nicolai flot. 2½-½.

Daniel Semcesen vandt på tid i et parti, hvor han stod næstbedst, til stor ærgrelse for hans modstander. 3½-½.
Mads Hansen kom på tavlen på bræt 4 i et parti, hvor han kombinerede flot og udspillede sin modstander. 4½ – ½. Mads Boe vandt med de sorte brikker i et parti, der kunne være endt remis, hvis ikke modstanderen havde byttet tårne af og Jonas vandt med de sorte brikker i et velforberedt parti med de sorte brikker, hvor han ofrede dronningen for 3 officere . 6½-½.

Sidste mand færdig var Jan Rode. Han kom bedst ud af åbningen. En lille fejl fra hans side udlignede stillingen, men Jan kom stærkt igen og vandt partiet sikkert. 7½-½ og avancement til 3. pladsen i skakligaen.

Et super resultat og en rigtig indsat fra alle.

Views All Time
Views All Time
917
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer