Skanderborg III’s sæsondebut 2019-20

Tirsdag d. 29/10 havde Skanderborg Skakklub 3 hold i aktion. III holdet var det ene hold.Vi startede sæsonen med at tage til Viby, hvor vi mødte deres II hold.

Kim Lund Larsen (1.bræt) og Allan Andersen ( 5.bræt) samt Torben Gregersen (bræt 4) var alle færdige efter en god times tid. Partierne endte remis. Hvad der skete så jeg ikke. Jeg selv (8.bræt) lod mig forblænde af modstanderens ratingtal (1000?) og spillede sorgløst. Jeg blev totalt overspillet, og efter tab af materiale var tab uundgåeligt. Min sidemand Leif Møller Hansen (Bræt 7) gik det ikke bedre. Hen i midtspillet tabte han Damen for et T + L, men han kæmpede ufortrødent videre, og pludselig var det hans tur til at tage en Dronning. Så var der rettet lidt op på materiale fordelingen , men modstanderen havde 4 forbundne fribønder mod Leif’s L+bonde. Leif kunne ikke forhindre en bondeforvandling og tab. Peter Wheadon (bræt 3) stod i overkanten et stykke hen i partiet, men en overseelse af en binding ændrede styrkeforholdet og modstanderen fik et enormt kongeangreb, som endte i matsætning. Anders Haarup (bræt 6) havde også en meget gunstig stilling, men missede så en kvalitet. Det var ikke dermed tabt, men det kostede på uret. Pludselig kunne han få kvaliteten igen, og så var der lige spil og man enedes om remis. Niels Chr. Christensen havde vi fået med på 3.holdet. Han spillede et utroligt spændende parti. Han havde fordel det meste partiet, men kunne ikke omsætte til gevinst. Han tabte en kvalitet i slutfasen, men havde et par stærke fribønder, som var i nærheden af forvandlingsfeltet. Selv om han måtte afgive sin enelige officer, så kunne modstanderen med et tårn i overvægt ikke vinde og måtte ofre tårnet på den ene bonde, og så var det remis. Altså en tabt kamp 5½-2½ i disfavør. Næste gang er vi hjemmebane, så går det formodentlig bedre.

BBR

Views All Time
Views All Time
30
Views Today
Views Today
3
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer