Viby 4 – Skanderborg 5

Tirsdag aften drog de fire muntre brikflyttere til Viby for at flytte brikker på det ternede bræt. Vi huskede sidste holdkamp mod Hørning, hvor alle havde et ratingunderskud. Så ratingtallet for Viby blev tjekket inden vi tog afsted. Underskud på alle fire brætter og et samlet underskud på 529 ratingpoint. Der var lagt op til 4-0 til Viby. 

🤔
🤔

Først færdig var Vibeke. Hun mødte en ung mand, som forholdsvis hurtigt fik hugget et par officerer og et par bønder fra Vibeke. Øv Øv 1-0 til Viby.
Næste bræt, der var færdigt, var bræt 2 med Akbari. Et meget lige parti, som endte med remis. Pyh så fik vi ikke et æg 

😀
👌

Jeg selv var næste der var færdig. Kampen bølgede frem og tilbage. Jeg kom foran med en kvalitet, som blev udlignet 8 træk senere. Derefter var partiet meget lige indtil slutspillet , hvor jeg gav en springer gratis. Øv. Tilbage have jeg konge plus bonde mod konge, løber og bonde. Heldigvis for mig var hans løber på sort og bonden var på h-linjen. Det kunne kun betyde et pat på h1. Remis igen.
Sidste bræt, der blev færdig, var tredje bræt med Hans Skovhus. Hans havde et overskud på ét tårn, men et underskud med én løber og to bønder. Efter megen flytte frem og tilbage enedes man om remis.
Resultat 2,5 til Viby og 1,5 til os. Konklusionen er et hæderligt nederlag, når udgangspunktet tages med i betragtning. 

Views All Time
Views All Time
88
Views Today
Views Today
2
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer