Afstemning – årets skakspiller

.
For 117. gang siden Ruder Konges tid er årsskiftet endnu en gang blevet tidspunktet, hvor vi kigger tilbage på det forgangne år og vurdere hvem, der har gjort det bedst på det ternede bræt.

I “gamle dage” inden år 2000 blev kåringen af “årets skakspiller” lagt ud til en jury, men de senere år har afstemningen været lagt i hænderne på det direkte medlemsdemokrati. Dvs. et udvalgt har fundet 17 værdige kandidater, og så kan DSU’s medlemmer indenfor den næste uge stemme på deres favoritter. Ikke ud fra ren rating, men hvem, der har gjort det bedst i året, der gik, og det kan der være mange meninger om.

Kandidaterne, deres vigtigste bedrifter (meget kort!), registreringen som “vælger” (= log-in) og proceduren for afstemninger ses på www.skak.dk.

Ikke overraskende fylder Skanderborgs raske drenge godt op i flokken af kandidater. Som eneste klub har vi hele fire stykker med i opløbet:

Mads Andersen: Topscorer i Bundesligaen og godt topbræt på det danske landshold.

Jonas Bjerre: Kneben vice-DM, 3 x GM-norm og en masse andet som kun 15-årig.

Filip Boe Olsen: IM-titlen færdiggjort.

Nikolaj Brondt: Vinder af kandidatklassen ved årets DM.

Uden at jokke for mange over tæerne vil jeg have lov til at gætte på, at Jonas er Skanderborgs bedste bud som “årets skakspiller”, men det bestemmer medlemmerne enevældigt, så skynd dig ind og stem på dine favoritter – gerne skanderborgere. Lidt lokal har man da lov at være 🙂

Af de 13 andre kandidater skal man nok lægge særligt mærke til nordjyske Allan Stig Rasmussen og klubkammeraten fra Jetsmark Jesper Thybo, som også begge har gjort det fremragende i 2019. Thybo så godt, at han p.t. er verdens højest ratede IM. Men der er flere andre fine kandidater, så det er bare at stemme med hjerte og hjerne: HER.

Views All Time
Views All Time
98
Views Today
Views Today
3
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer