Mod ny scoringsrekord?

Det er ikke nogen hemmelighed, at klubbens 2.-hold bare tordner derudaf. Det gør vi hvert andet år og rykker fint op fra Mesterrækken, hvorefter kampene pludselig lægges på de samme datoer som både Bundesliga og Xtracon, og halvdelen af spillerne forsvinder opad. Men denne gang skal det være løgn, og kan vi holde samme hold som i år, tegner det godt nok lækkert.

Jeg havde fat i formanden for 6.HK, som ikke havde kendskab til nogen officiel scoringsrekord i Mesterrækken, men kigger man tilbage på de seneste år, skiller SK68 sig gevaldigt ud med hele 42 points (af 56 = 75 %) i sæsonen 2015-16. Det er i hvert fald rekorden i nyere tid.

Vi har p.t. 27,5 af 32, hvilket er en scoringsprocent på knap 86, og fortsætter vi i den stil, ender vi (sgu) på imponerende 48 points. Det sker næppe, men for at overgå de 42 points (dvs. 42,5) skal vi “bare” have 15 points på de tre runder = 5/8 pr kamp i snit. Det lyder muligt, så lad os bare give modstanderne en masse bank!

Skulle vi nøjes med samme score som sidst, vi rykkede op (2017-18), er det sølle 6½ i tre kampe tilsammen! De ultimativt mest moderate ambitioner, men vi sigter naturligvis opad.

Views All Time
Views All Time
130
Views Today
Views Today
3
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer