B-rækken på udebane i Silkeborg

Vores B-række skulle torsdag ud og gentage successen mod Silkeborg fra 1. møde hvor vi vandt 6-2.

Hjemmebanefordelen burde ikke kunne betyde det store.Men efter 8 træk satte vores formand personlig rekord ved at blive sat MAT i en Budapestgambit.  Det er bare på tide han lærer lidt om åbningsspil, for sådan klodser man ikke i det i en holdkamp!!! Men måske er han på valg på generalforsamlingen i april.

Efter en times spil måtte Hugo også bide i det sure æble efter at have tabt en officer og fået en dårlig bondestruktur. Så nu havde Silkeborg fået deres 2 point!!

Hans blev så skuffet over vores præstation at han tog imod en remis efter 14 træk.

Thomas derimod afslog en remis – han ville bare have en sejr!

Efter 1 ½ times spil står Jonas trængt, men i det 25 træk fejler modstanderen og taber en løber.

Efter et par times spil og med D og 6 bønder på hver side har Thomas så har tilkæmpet sig en stærk positionel fordel ved at havde kontrol over den åbne linje og med sin dronning nede bag modstanderens bønder, samt spærret modstanderens dronning inde på baglinjen , og med kongen delvist spærret inde.

Men det gode hjerte løb af med Thomas og han tog imod en remis med vores gode ven fra Silkeborg Knud Mogensen. Så stod det 1-3 til Silkeborg.

Aages modstander står godt men ikke afgørende. Jesper D har masser af terræn i en ellers lige stilling. Jesper P står lige, men i en lidt lukket stilling, hvor er kun er byttet en officer af. Jonas har givet officeren tilbage og står hårdt presset.

Så endelig får vi en sejr ved Jesper D. der fanger en officer og modstanderen taber modet.  2-3.

Jesper P’s stilling blever så lukket og låst at de enes om remis. 2½-3½.

Efter 3 timers kamp må Aage strække våben efter at have tabt en officer i slutspillet. 2½-4½. Nu samler al interessen sig om Jonas’s vilde kamp hvor der mange mat-trusler at holde øje med. Men Jonas kaster al sit skyts frem i en spændende dødskamp, og ender med at knuse modstanderen trods de mange mat-trusler. Det var en balancekunst på en knivskarp æg. Et parti vi skal have med under træning for dem med stærke nerver. Men et slutresultatet på 3½-4½, dvs Silkeborg har taget 2. pladsen. Jo hjemmebanefordelen skal man ikke undervurdere. Nu skal vi bare mase VRS3 og Silkeborg skal have silkesnoren i Randers i sidste runde – så får vi 2.pladsen tilbage .

Views All Time
Views All Time
188
Views Today
Views Today
4
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer