Fuldt blus på kandidaterne

Caruana-Alekseenko. Foto fra FIDEs hjemmeside over turneringen.

.
Kedelig skak? Ikke lige her. Man kunne ellers frygte, at kandidatturneringen som alle andre topturneringer ville blive præget af alt for mange og alt for sikre remiser, men det er langt fra sket. Tværtimod er alle otte krigere hoppet ud af starthullerne med en energi som Moster Oda, da hun var til halbal i 50’erne.

To gevinster i første runde, og søreme om ikke også det blev resultatet i anden. Caruana (ikke at forveksle med Corona) spillede både flot og effektivt mod wild-cardet Alekseenko og nettede sin første pind.

Den anden klare forhåndsfavorit, kinesiske Ding, er til gengæld startet mindre heldigt. Nederlag i første runde mod Wang Hao, og i anden gik det galt mod “reserven” MVL. Ouch! Og vi kunne sagtens have haft en tredje gevinst, da Giri var helt ude i tovene mod Wang, men slap ud af posen med livet i behold.

Tjek anden runde på Chess24.

Efter to runder har vi altså haft fire gvinster ud af otte partier og masser af fremragende underholdning – når nu vil alligevel er groundet. Caruana, Wang, Nepo og MVL har alle 1½/2, mens Ding er sidst med to nederlag og en blakket favoritværdighed. Jeg tror nu mest på Caruana, men det kan ændre sig meget de næste uger.

Tredje runde starter kl. 12 i dag, og Ding kan meget vel risikere endnu et stød på selvtilliden mod Caruana. Og også Giri mod MVL eller Alekseenko mod Nepo. Grischuk-Wang Hao er eneste møde mellem ubesejrede folk. Følg med på Chess24.

Efterskrift: Det blev ikke Dings selvtillid, der led i torsdagens kampe, men Caruanas. Som sort har han sikkert tænkt, at han skulle udnytte den groggy Dings svingende spil, men satset slog fejl. Ding klarede fint skærene i den komplicerede stilling og endte med at nette hele pointet. Pludselig er han med igen.

De tre andre partier blev remis, men ikke uden kamp. Især Wang var lidt ude i tovene, men klarede mod Grischuks evige tidnød. Tjek linket ovenfor, og nyd fredagens hviledag til at gnenemspille torsdagens fine partier – eller dem fra tirsdag og onsdag.

Turneringens egen hjemmeside er HER.

Views All Time
Views All Time
80
Views Today
Views Today
4
Sponsorer
Guld sponsor NordeaRema1000 Carlsberg Steel Coating A/S Bronze sponsorer