Radjabov vinder Airthings Masters 2020

Dagens vinder: Tejmur Radjabov, Azerbaidjan

Den genopstandne Teimur Radjabov viste både i dag og de foregående dage, at han ikke har glemt at flytte skakbrikkerne. Lørdagens finale mod Aronian endte jo 2½-1½ til Azerbaidjan, og i dag skulle han “bare” holde 2-2; så var den hjemme.

Men det blev ikke 2-2. Første parti blev en vanvittig affære med Aronian som hvid. Han ofrede en del materiale for et vindende angreb, men fandt i gensidig tidnød ikke det bedste og endte med at sætte sit flotte angreb helt over styr og stod pludselig tykt til tab. Men tiden trykkede på begge sider, og sort (Radjabov) turde ikke bruge sine alt for få sekunder til at finde gevinsten og tog trækgentagelsen trods en god materiel fordel (en løber). Norske NRK1’s kommentatorer var oppe og køre, som kun nordmænd kan være det.

Andet parti var en grünfeld med Radjabov som hvid. Sort ofrede en bonde for aktivt spil, men det blev hvid, der fik det aktive slutspil og spillede dertil meget fint og præcist i den skarpe stilling. 1½-½ til Radjabov, og en remis på to partier var nok til den samlede sejr.

Tredje parti blev det mindst dramatiske og kom aldrig over remisgrænsen. 2-1 til Radjabov, som derved ikke kunne tabe matchen mere. Gode $60.000 ned i lommen.

Andet parti (og de andre) ses HER.
.

Dagens bronzevinder: MVL = Maxime Vacier-Lagrave

.
I bronzekampen startede russiske Daniil Dubov med at vinde de første to, men franske MVL slog til og vandt de næste to, så første match endte 2-2. Anden match fortsatte Maxime det fine spil og vandt første parti (= tredje gevinst på stribe over Dubov). Så en enkelt remis, inden Dubov omsider fik gang i motoren og udlignede.

Det holdt præcis ét parti, da MVL vandt sidste og afgørende parti efter at have fået fordel i træk 28 af en ikke-berlinsk spanier. Fordelen blev større og større, inden sort opgav lige føre den uundgåelige mat. Flot spillet af Vachier-Lagrave; tjek det her.

Views All Time
Views All Time
82
Views Today
Views Today
1