Årets Skakspiller: Mads Andersen

Årets skakspiller 2020: GM Mads, her fra DM i Skørping, 2017.

.
Det er ikke nogen hemmelighed, at skakåret 2020 har været det ringeste, siden Columbus sejlede Santa Maria på tværs af Atlanten. Onkel Corona og Mor Mette har lukket verden, som vi kender den, og det meste af 2020 har der været en masse begrænsninger i brikflytteriet – både for GM’er og alle os andre.

Men selv under dårlige splleforhold er der nogle, der gør det bedre end andre, og efter en medlemsafstemning via DSU kunne Unionens medlemmer stemme på 10 udvalgte kandidater. Og da røgen havde lagt sig, var der to, der havde skilt sig ud i toppen: Mads Andersen og Jesper Thybo. Mads i høj grad pga. det fine DM, og Jesper for en smuk, tredje GM-norm (= titel) i turneringen i Nordsjælland.

Da stemmerne var blevet talt op, endte Mads øverst på skamlen, med Jesper på andenpladsen, og Bjørn Møller Ochsner som treer – ikke overraskende den flotte DM-placering og medfølgende GM-norm.

Jonas nåede med på fjerdepladsen, og sidste nominerede skanderborger, Filip Boe, endte udenfor top-5.

1. Mads Andersen, 546 point
2. Jesper Søndergaard Thybo, 503 point
3. Bjørn Møller Ochsner, 432 point
4. Jonas Bjerre, 415 point
5. Ellen Fredericia Nilssen, 378 point

Tillykke til Mads med endnu en flot titel – den tredje som årets spiller efter at have fået æren også i 2010 og 2016. Toppen i Danmark er i øvrigt ret konstant for tiden. De fire øverste har alle vundet en titel hver fra 2017-2020.

Mere om afstemningen, det kedeligt lave deltagerantal, “kongerækken” fra starten i 1977 til nu, plus lidt til i DSUs artikel på skak.dk HER.
.

Årets sølvvinder: Jesper Thybo; her DM 2017.

.

Nr. 3, Bjørn Møller Ochsner (t.v.) analyserer ved DM 2017 sammen med Lars Schandorff (midt) of Per Andreasen (t.h.)
Views All Time
Views All Time
684
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer