Opera Euro Rapid – knockout starter

Anish Giri, stærkt spil i både Tata (foto) og Opera Rapid.

Efter en god uge i liveskakkens skønne favn er vi tilbage til the new normal: Onlineskak, og de seneste tre dage har en stor del af verdenseliten siddet bag deres skærme og rykket rundt med mus og pixels. Ikke ideelt, men så længe, flertallet af verdens ledere mener, det skal være sådan, er der ikke noget at gøre ved det. Det er jo bedre end ingenting, og for tilskueren bag sin egen skærm er det ganske brugbart.

På tre dage spillede de 16 deltagere alle-mod-alle, og det blev en ret svingende affære. VM Carlsen startede med et nul mod Wesley So, vandt derpå fire på stribe og lå konstant i spidsen, indtil han mod målstregen spillede underligt slapt og ukoncentreret mod først bundproppen Ding (0) og siden Dubov (½ med besvær). Det bragte dog aldrig pladsen blandt de otte sidste i fare.

De 15 runder blev spillet d. 6.-8. feb., og uden pause starter knockoutmatcherne tirsdag d. 10. Samme betænkningstid (15 min. + 10 sek. pr. træk). Spilstart hver dag kl. 17.00 dansk tid.
.

.
De otte tilbageværende gladiatorer møder nu hinanden i det mystiske Chess24-format med bedst af tre i minimatcher. Trods en skidt finale sluttede Carlsen øverst og møder nu nr. 8, Daniil Dubov. Magnus har revanche til gode.
.

CarlsenDubov
GiriRadjabov
SoDuda
AronianMVL

.
Lutter superspillere, men tænk så på dem, der ikke slap gennem nåleøjet: Grischuk, Nakamura og Nepo plus mange flere.

Chess24 (knockout)

www.championschesstour.com.

.

Update:

Carlsen fik revanche fra seneste turnering ved i første match at slå Dubov 2½-1½. MVL vandt 2½-1½ over Aronian, So slog Duda med samme cifre, og Giri-Radjabov endte 2-2.

I morgen spilles fire nye matcher med samme parringer plus eventuelle play-offs. Man skal vinde 1½ match for at gå videre.

Views All Time
Views All Time
70
Views Today
Views Today
1