Magnus Carlsen Invitational 2021

Formstærke og underratede Anish Giri, toer i Tata efter omkamp mod van Foreest og nu i spidsen for Carlsen Invitational med 4/5.

.
Så kører skakmøllen igen, og denne gang er tiden kommet til Magnus Carlsen Invitational. Og i anledning af corona sker det nu som rapid-cyberskak med 15 min. + 10 sek./træk. 16 spillere spiller alle-mod-alle, og de otte bedste går videre til knock-out-fasen.

Feltet er imponerende – ligesom præmierne; $220.000 total. Turneringen er endda fjerde runde i Meltwater Champions Chess Tour med en samlet prømiesum på $1.5 mio. Carlsen topper de 16, men ellers kan man glædes over Giri, Aronian, MVL, Mamedyarov, Nakamura, Dubov, So, Firouzja, Nepo og surprise-vinderen af Tata, Jorden van Foreest. Og søreme om ikke Gargamel (Nils Grandelius) er sluppet med. Hvornår får Mads, Thybo eller Jonas en invitation?

Efter de første fem runder fører formstærke Giri med 4/5 efter at have slået bl.a. Carlsen. Samme Carlsen og Aronian har begge 3½, og bl.a. Mamedyarov og MVL har 3. Vor svenske ven 1½ efter bl.a. en gevinst mod van Foreest.

Turneringen startede lørdag (13/03), og der spilles fem runder pr. dag/aften; dvs. næste (6.-10.) i dag kl. 17 – samtidig med at FCK og Midtjylland clasher sammen (3+), og de danske håndboldherrer tørner sammen med Nordmakedonien (16.00; TV2). Tænd to TV og computeren, og der er tredobbelt underholdning inden spisetid.

7. runde starter kl. 18, 8. rd. kl. 19 og dagens sidste kl. 21.
Tredje omgang (fem partier; rd. 11.-15.) spilles mandag d. 15. marts med start kl. 17-21.

Det hele sker på Chess24.

Turneringens hjemmeside.

ChessBase.com har et fint referat fra førstedagen.

Til gengæld har DSU ikke opdaget, at turneringen eksisterer 🙂
.

Efterspil:

Efter 10 af de 15 runder fører Giri nu med 8/10 foran Carlsen med 7½.

Rundens tåreperser overgik van Foreest, der som sort havde en fin gevinsstilling med D + 3B vs D + 1B:
.

Levon Aronian – Jorden van Foreest; 10. rd.
Sort har to gode bønder og skal bare undgå evig skak, så han skal vel “bare” have damen med i kampen?

.
Her spillede van Foreest med godt 30 sek. igen 64. – Df5??????? og fik en brat opvågnen efter 65. Dh8+, Kg5; 66. Dh4+ mat!!

Ouch! Se hele partiet HER.

Views All Time
Views All Time
1017
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer