Senior DM i Løgumkloster (del 2)

Efter 6. runde i går fredag, var der fælles spisning. Og ligesom alt andet fungerede det rigtig godt; en dejlig hyggelig aften med god mad og drikkelse. Løgumkloster Skakklub har kun 6 medlemmer, og har derfor et tæt samarbejde med Tønder Skakklub som har stået Løgumkloster skakklub bi. Det er et meget vellykket arrangement som de har fået afviklet i den forløbne uge, stor ros herfra. Og Højskolen, som det afholdes på, er fine rammer herom, og mange spillere har glæde af at bo på højskolen. Også i dag lørdag blev sidste runde afholdt på samme betryggende og kompetent vis som de foregående runder.

Under middagen blev det annonceret at Senior DM i hurtigskak ville blive afholdt den 1. weekend i oktober af SK1968. Tillige inviterede Ålborg Skakklub til Senior DM i uge 8 i 2022.

Ikke overraskende blev GM Henrik Danielsen en sikker vinder med 6½ ud af 7, og ligeså sikkert blev Poul Rewitz nummer 2 med 6 ud af 7. Da Henrik repræsenterer Island bliver det Poul som kan kalde sig Senior danmarksmester. Hvor er det skønt at GM Henrik Danielsen vil bruge tid på et sådant arrangement; såvel analyse som det sociale. Man kunne godt ønske sig at der var flere af den type, som satte egne mål lidt til side for at skabe noget sammen med andre.

I min gruppe blev Jens Kølbæk en sikker vinder med 6 af 7 og kan nu kalde sig Senior danmarksmester 65+. Selv endte jeg som nummer 13 efter fredag at have spillet remis mod Bjarne Sønderstrup fra Ålborg Skakklub og i dag at vinde over Niels Jacobsen fra Nørresundby. 3 gevinster, 3 remis og et tab er kun forventet, og jeg tjente derfor kun 3 rating point. Jeg var seedet som nummer 21 og blev nummer 13 – flot ikke? Nej, jeg scorede kun 1 ud af 3 point mod højere ratede modstandere men 3½ af 4 mod lavere ratede spillere, så plads til forbedringer.

Såvel skakmæssigt som socialt har det været en dejlig skakuge som nu desværre er slut, men alt godt har jo en ende.

Resultater fra turneringen kan ses her: DSU turneringssystem

Views All Time
Views All Time
470
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer