Natskak med Lars Schandorff

Det er ved at være længe siden, at vi havde skak i radioen, men det sker nu. det er Radio24Syv, der har taget bolden op og sluppet GM Lars Schandorff løs på de bonede elektroner i en programserie, de meget passende har kaldt Nimzowitsch (husk tryk på ZO!).

Første udsendelse kørte tirsdag d. 4/7 på det aldeles ugudelige tidspunkt af kl. 3 morgen, men så er det jo godt, at man har en podcast, så man kan lytte, når man selv er vågnet. Emnet i nat var Fischer, og ved man ikke alt i forvejen, kan man hygge sig med en masse slyngelhistorier om den unge Bobby, hans berømte parti mod Byrne (som 13-årig, sort i en grünfeld) og til sidst VM og efterspillet.

Link til programmet har du HER.

Det er ideen, at programmet (med varierende temaer) skal køre over et par måneder her i sommer, så det er bare at hente podcasten og lytte. Den kan endda downloades til senere offline-lytning.

Næste udsendelse er allerede i nat, og emnet er ikke overraskende den mand, som mange ser som Fischers arvtager, vor norske bror Magnus Carlsen. Linket til det program har du HER.

Views All Time
Views All Time
231
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Counter
Chart.dk