Tblisi World Cup 2017

 

Som man kan læse alverdens steder, er FIDE’s World Cup startet med piber og trommer i Tblisi, Georgiens hovedstad. Turneringen spilles som  knockout med 128 deltagere (ingen danskere). Parvis spilles to partier og om nødvendigt hurtigskak og lyn som playoff, og da det hele tæller som en af flere turneringer, der skal finde kandidaterne til at være Magnus Carsens 2018-udfordrer, er det meste af verdenseliten mødt op – inkl. mester Magnus himself.

Første runde er alle seedet efter ELO, og ikke overraskende gled langt de fleste favoritter gennem nåleøjet uden de store sværdslag. Mangnus var fx oppe mod en stakkels 22-2300-mand fra Nigeria, og efter to slutspil blev det den afrikanske endestation.

 

 

Til gengæld røg flere af favoritterne i anden runde. Det mest prominente offer for knockout-systemet blev den tidligere VM og udfordrer Vishy Anand, som mod en canadisk 26+-GM ved navn Anton Kovalyov. I rundens første parti ordrede Anand som hvid en officer for et lovende angreb, men det fes ud i ingenting, og Kovalyov vandt. Andet parti blev remis, og så var det ud med ex-VM’en.

 

 

Hvis det kan være nogen trøst for Anand, var han ikke den eneste, der måtte ud. Seneste udfordrer, Karjakin, fik bank af det unge, russiske talent Danil Dobov. Dubov spillede flot nede i Novi Sad, og det gør han åbenbart stadig.

 

 

Oveni mandefaldet skal flere af favoritterne ud i omkampe, fx Caruana, Nepo og Nakamura – og den måske mest interessante af slagsen: Aronian, der kun fik to remiser mod den kvindelige ex-VM Hou Yifan. Det skal nok blive godt 🙂

Og Magnus Carlsen? Han var i anden runde oppe mod det tidligere russiske supertalent Alexei Dreev, men slutspilsteknikken fornægtede sig ikke. Endnu en gang 2-0 til Norge, og han har nu hviledag, mens resten af feltet spiller omkampe. Også Kramnik og MVL gled videre.

ChessBase har et godt referat af de enkelte runder HER.

Til partier er Chess24 uovertruffen. Tjek HER.

 

Views All Time
Views All Time
99
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Counter
Chart.dk