World Cup, 3. rd./ part 2

 

Det skete i de dage, at der udgik befaling fra de højere magter, at verdensmester Carlsen skulle vinde andet parti mod Bu Xiangzhi for blot at sikre sig en omkamp. Men det smuttede. Magnus var Sort, men Bu spillede klogt og solidt, og mesteren fik aldrig skubbet partiet over remisgrænsen, så han måtte ned ½-1½, og Bu var højst overraskende videre til fjerde runde.

Desværre er det ikke første gang, at Magnus Carlsen er lidt for optimistisk med de hvide brikker og tror, han kan presse en gevinst ud af en lille fordel. Det går ofte, men en gang imellem går det galt, fx i 8. parti mod Karjakin, hvor Magnus pressede og pressede, inden pendulet svingede den anden vej. Karjakin slog kontra og spillede præcist til en spinkel føring.

Mønsteret i går var meget det samme: Bu ofrede, men det var objektivt ukorrekt, og Magnus havde fine gevinstchancer – men overspillede og blev mulet.

 

 

Andre, der klarede skærene i tredje (uden omkamp), var Peter Svidler, der i god stil slog amerikanske Onichuk. Fra træk 45 havde Svidler en gevinsstilling, men det tog yderligere 19 træk, før pointet var i hus.

 

 

En af de på forhånd imødesete opgør var mellem veteranerne Kramnik og Ivanchuk, og noget overraskende lykkedes det ‘Chucky’ at trylle de sorte brikker til et flot slutspil og slutteligen gevinst. han var videre, mens ‘Big Vlad’ tilsluttede sig den voksende skare af slagne verdensklassespillere.

Samme kedelige skæbne overgik Nakamura, mens adskillige andre stjerner må sætte deres lidt til morgendagens omkampe (Caruana, Aronian, Grischuk og Giri). Masser af drama venter.

 

 

Og Bermudagate? Den udvikler sig. Anton Kovalyov udeblev som ventet i dag, mens nettet er glødende af fordømmelser af Azmaiparashvili, som ret beslet slet ikke måtte henvende sig til spillerne i indercirklen. Association of Chess Professionals har naturligvis protesteret over den urimelige overfusning af en spiller fem minutter før rundestart (læs HÉR), plus at samme Azmai er formand for turneringens appelkomité!! Unægteligt en kedelig dobbeltrolle for en mand, hvis mentale tilstand synes at være på linje med Hitlers i ‘Der Untergang’. Men Zurab bliver sikkert genvalgt igen ved at bestikke en masse sekundalande.

Igen: resultater og alle partier på Chess24, mens en masse kommentarer er at finde hos ChessBase inkl “Shortsgate“). Igen har Lars Grahn fine indlæg, og vil du genlæse Silvio Danailovs meninger om Azmai, sker det HÉR. Og søreme om ikke også skak.dk har noget om sagerne – både på brættet og udenfor.

Views All Time
Views All Time
1655
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer