| |
|
|
|
|
|
|
Skakklubben fik hård medfart |
Pressemeddelse af 6. februar 2009 |
|
|
Skanderborg Skakklub har haft tre hold i kamp i den forløbne uge, og det blev til nederlag til alle tre hold.
Værst gik det ud over fjerdeholdet, som tabte 1-7 til Mallings førstehold. En trøst var det dog at Skanderborgs point blev hentet hjem af to af de store drenge, idet Andreas Paul og Daniel Lindbo begge spillede remis.
Lidt bedre gik det for andetholdet, som måtte se sig slået med 2½-5½ af SK 1968’s tredjehold. Her vandt Henning Møller og Bjarne Tornbjerg, mens Leif Linnemann reddede sig en remis.
Bedst gik det for tredjeholdet, som dog måtte indkassere et knebent nederlag på 3½-4½ til Åbyhøjs andethold. Her var Skanderborgs vindere Ebbe Kristensen, Bjarne Tornbjerg og Bjarne Rasmussen. Jørn Andersson spillede remis.
Både andet- og tredjeholdet ligger solidt placeret i deres rækker, mens det ser mere dystert ud for fjerdeholdet.
| |
|