| |
|
|
|
|
|
|
Nyt fra Skakklubben |
Pressemeddelse af 28. oktober 2009 |
|
|
International mester til Skanderborg Skakklub
Skanderborg har som nyt medlem fået en særdeles stærk international mesterspiller, 38-årige Jens Kjeldsen. Han har et ratingtal (styrketal) på 2420 og har de seneste ca.15 år konstant holdt sig på dette høje niveau.
Som 16-årig var han Danmarks stærkeste juniorspiller, og ved verdensmesterskabet blev han nr. 16 i sin aldersgruppe.
Han har deltaget i et utal af turneringer. Sin mest markante sejr fik han i 1995, hvor han vandt en turnering i Budapest hvori der deltog adskillige stormestre. I 1990’erne var han tre gange med til at vinde DM i holdskak med Århus Skakklub. I de seneste tre år har han som spillende træner i Skødstrup Skakklub været stærkt medvirkende til at spille klubben fra mesterrækken op i 1. division. I disse tre år tabte han ikke et eneste parti og afgav kun ganske få remiser.
I Skanderborg Skakklub glæder man sig over at have fået en så stærk spiller som medlem.
Skanderborgs nyoprykkede førstedivisionshold får sin debut i divisionen søndag d. 8.11 kl. 12. Det foregår i Sundhedscentret, Sygehusvej 7, og der er gratis adgang til at overvære kampen. Modstanderen er Århus/Skolerne 2.
Holdturneringen startet
Skanderborg Skakklubs andet- og tredjehold indledte tirsdag årets holdturnering i henholdsvis A- og B-rækken. Det blev en blød, for ikke at sige beskeden start, idet andetholdet spillede uafgjort 4-4 mod Vejlby Risskovs andethold, og tredjeholdet tabte 6-2 til Vibys andethold.
På førstnævnte hold vandt Morten Rasmussen, Tavs Bjerre og Benjamin Christensen, mens Colin Watson og Jesper Pallesen spillede remis.
På tredjeholdet var det kun Bjarne Rasmussen der kunne trække en sejr i land. Allan Andersen og Asger C. Andersen spillede remis.
Mads kan også spille hurtigt!
14-årige Mads Andersen deltog lørdag i en stærkt besat hurtigturnering i Kolding. Der var 90 deltagere, og Mads vandt turneringen med fem sejre og to remis. En sådan hurtigturnering afvikles på én dag. Hver spiller har kun 25 minutter til hele partiet! På den måde kan man nå syv runder i løbet af dagen.
| |
|