Månedsarkiv: oktober 2018
Ungdoms-DM er slut
Efter en hektisk weekend med hele 71 sprælske juniorer lykkedes det at få kåret seks danske mestre fra U8 og op til U19. Hvem der vandt de respektive grupper, kan bedst læses i Mads Boes glimrende referat på www.skak.dk, og for de enkelte grupper, kan I se status HER. Læs resten
Fotos fra Ungdoms-DM
Som sig hør’ og bør var bestyrelsens uofficielt udpegede fotonisse en tur omkring Ungdoms-DM og kom hjem med stemninger fra de unge talenters flytten rundt med de 32 brikker på de 64 felter. Søndag startes alle grupper kl. 9, og de ældste grupper spiller to runder (sidste fra kl. 14), mens de yngre (kortere tid) spiller tre (sidste kl. 15).
Ungdoms-DM i weekenden
Ligesom sidste år har Skanderborg Skakklub fornøjelsen at arrangere ungdoms-DM. Det sker i den kommende weekend, og de 5 el. 7 runder spilles på Morten Børup-skolen, Skanderborg. Indskrivning starter fredag d. 5. okt. kl. 17., og en time efter starter første runde. Lørdag-søndag spilles resten af runderne.
Hej Basis 2 spillere. Her er 6. rundes kampe. Førstnævnte har hvid.
Thorkild Salling – Jan Hansen
Thomas K. Laursen – Leif Møller Hansen
Jesper Pallesen – Bjarne Berring Rasmussen
Torben Gregersen – Axel Nielsen
Aage Andersen – Asger J. Andersen
Asger C. Andersen – Hugo Aage Schacht
Peer Jespersen – Hr. Oversidder
Mvh. Bjarne Berring Rasmussen
Kell på landsholdet?
Landsholdet? Det er jo et sted, vi alle på et eller andet plan drømmer om at spille, men trods flere topspilleres konstante øfferi over manglende betaling for ulejligheden, fraværet af luksuriøse enkeltværelser og manglen på kaviar og champagne til morgenmaden er der stadig så tilpas mange 2400-spillere med lyster og kampgejst i behold, at landsholdet for flertallet af os ikke bliver andet end et fjernt fatamorgana.