Månedsarkiv: juli 2021

World Cup update + ex update: Carlsen ude!!

VM Carlsen nåede semifinalen, hvor endestationen
blev den stærke polak Duda. Foto fra Tata i januar.

.
I skyggen af EM i bold, Touren og OL sidder verdens førende brikekvilibrister stadig live i Sochi og flytter bønder og officerer. Og det med et gevaldiigt mandefald. Faktisk er langt de fleste verdensklassespillere røget i svinget, og især tredje runde skulle vise sig slem overfor favoritterne. Nu før sjette rundes semifinaler er de 200+ spillere kogt ned til kun fire, og udover VM Carlsen er kun én spiller fra de øverste hylder sluppet gennem de mange nøglehuller: Den tidligere VM-udfordrer Sergej Karjakin.

Læs resten

Voksen-skakweekend i Løgumkloster; 18.-20. feb. 2022

Vor tidligere deltager i DSU’s voksenskaklejr 2019: Anders Haarup.
Nu gentager Unionen voksenlejr-konceptet.

.
Man kan sagtens hygge sig på en skakweekend længe efter juniordagene på Tjele. Det prøvede DSU for et par år siden, og det blev efter sigende en kæmpe succes. Vores egene ex-formand Anders Haarup var med på den første og kan formentlig bekræfte det 🙂

Desværre forhindrede den laaaaange coronapause en snarlig gentagelse, men nu hvor samfundet så småt er vågnet op igen fra den ufrivillige dvale, gør Unionen et forsøg på at gentage den gode ide. Som sidst (og senest til senior-DM) sker det i Løgumkloster, og invitation, plan og tilmelding sker HER.

World Cup, 3. runde

2.-seedede Fabiano Caruana, her fra Tata Steel i januar 21.

.
Der sker sgu ting og sager nede i Sochi, og 3. runde gav den første “massedød” blandt topfavoritterne. Det måske mest prominente af ofrene for en underdog var seneste VM-udfordrer og ELO-toer, Fabiano Caruana, som måtte ned mod Kazaksthans Rinat Jumabaev, 1½-½. Remis i første parti og tab i andet, og så var favoritten ude.

Læs resten

Aage Andersen, 1946 – 2021

Vi har modtaget den triste nyhed at Aage Andersen er afgået ved døden den 9. juli 2021.

I Skanderborg Skakklub havde vi glæde af Aage siden hans indmeldelse i 2014.

Aage var jo gymnasielærer i Silkeborg og en af vore medlemmer havde den store oplevelse i 1990-erne, ikke kun at blive undervist af Aage i Matematik og fysik, men også ofte om torsdagen, hvor der var indlagt en hultime i skemaet. Her sad vores medlem og spillede skak med Aage i et lille depot fyldt med tyske ordbøger. Det blev til små hundrede partier i løbet af de 3 års gymnasietid. Medlemmet har joket med, at Aage havde lært ham matematikken og han havde lært Aage skakken; det sidste passer nu ikke, men det første gør. Aage var en social og lun fyr og med en underspillet og fantastisk tør humor. Når der blevet lavet et godt træk eller den kom en skarp trussel på brættet kom der et smil efterfulgt af en stille tøhø-latter. Aage glædede sig simpelthen over et godt træk, hvad enten det var hans eget eller modstanderen, der havde lavet det.

Læs resten

World Cup news + update

Ganske vist røg vor helt, Mads Andersen, ud allerede i første runde, men Danmark (og Skanderborg) er alligevel repræsenteret ved World Cup i Sochi. Unge Rasmus Svane fra Lübeck er jo dansk statsborger, men skakligt spiller han for Tyskland og optræder endda også på vores Ligahold, når ikke corona gør livet vanskeligt for alle os fysiske brikflyttere.

I WC mødte Rasmus i første runde den egyptiske GM Essam El Gindy, som let og elegant blev ekspederet ud med 2-0. Anden runde hed menuen Ivan Cheparinov, som udover at være en stærk GM nok er bedst kendt som Topalovs sekundant i de år, da han var supergod – fx verdensmester.

Læs resten

Mads ude af World Cup

Andersen – Salinas Herrera efter 18 træk. Hvid vil nu af med løberen på b4 og spiller a3, men hvorfor er det en grov fejl?

.
Øv! Det var ellsrs første gang i 10 år, at en dansker spillede sig til den enorme og meget prestigefyldte World Cup, men den danske deltagelse blev en del kortere end ved EM i bold. Allerede i første parti mod chileneren Pablo Salinas Herrera gik det helt galt. En rimeligt rolig dronninggambit kostede en masse tid, og efter 18. træk havde Mads kun 3 min. tilbage (diagrammet).

Læs resten
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer