Månedsarkiv: januar 2022

Årets skakspiller 2021: Jonas Bjerre

Jonas Bjerre ved sidste års Ligaafslutning i Morten Børuphallen.
Foto: Thomas Vestergaard.

.
Efter Jonas’ nederlag i dagens runde i Tata Challengers kom der her til aften en mere positiv nyhed; At han for anden gang fortjent havde vundet den hjemlige afstemning om titlen som årets bedste skakspiller 2021.

53 DSU-medlemmer havde fundet det ulejligheden værd at deltage i afstemningen (for få!), og den blev mere tæt end normalt. Dog med Jonas som vinder foran Allan Stig og Jesper Thybo, hvilket utvivlsomt hænger sammen med fantompræstationen ved Hold-EM i Slovenien.

Afstemningsresultater, kongerækken og kommentarer findes på skak.dk.

Skanderborg 4’s kamp mod SK 68 VI d.18. 1

Det skorter lidt lidt på gode resultater for dette vort 4. hold. Til ovennævnte kamp var vi klare rating favoritter. Men ratingtal er et, mens faktiske resultater noget andet. Resultatet blev det modsatte af forventede, som var 5½-2½.

Jeg så ikke meget til de enkelte partier, men lidt har jeg da .Torben Gregersen spillede mod den førhen stærkere spiller Graham Taylor, der dog er faldet lidt af på den. Torben tilkæmpede sig en remis efter godt og energisk spil. Asger J. Andersen spillede mod en førhen stærk skoleskakspiller, som stadig spiller godt. Asger kæmpede bravt, men sluttelig blev overmagten for stor, og Asger måtte se sig besejret. Anders Dyhr Nørløv havde også lige spil langt hen i partiet, men om det var den begyndende Corona, der gjorde udslaget, ved jeg ikke, men enden blev, at Anders tabte.

Også Anders Haarup tabte. Iflg eget udsagn havde han stået skidt det meste af partiet, og så er det jo op ad bakke.

Jeg selv vandt hurtig en bonde og stod rigtig godt, men desværre kludrede jeg i overgangen fra midtspil til slutspil og tabte bonden igen, og derved fik modstanderen en fribonde, som jeg ikke formåede at standse, og så var det slut. Axel Nielsen havde fornøjelsen af en af deres 2 kvindelige spillere og efter lige spil enedes man om remis. Leif Møller Hansens modstander var også en kvinde, Da jeg så det, syntes jeg, at Leif stod bedst, men galant som han er, så delte man pointet. Thomas Jose Brandt Hansen var vist den, der var hurtigst færdig,, og heldigvis var det med gevinst til følge. Jeg så eller hørte ikke, hvad der skete. Altså et nederlag på 2½-5½. Desværre ligger vi sidst i tabellen og skal møde 2’eren i sidste runde, som afvikles her i Skanderborg. Men efter de nye afviklingsregler, så rykker vi ikke ned.

Tre halve og en pind i Tata Challengers

Stillingen i Challengers efter 7 af de 13 runder. Klik for at kunne læse skemaet.

Det går fortsat helt hæderligt for uge Jonas Bjerre i Tata Challengers. Efter en start med 1-0-1 har de næste tre partier givet tre remiser uden de store gevinstchancer i nogen retninger, så Jonas nu har 3½/6. Dette er ikke overraskende midt i feltet som 4-7/13.

Læs resten

Silkeborg 4 – Skanderborg 5

Torsdag 20. JAN 2022 tog Skanderborg 5 til Silkeborg. Det er en svær udebane, og vi havde revanche tilgode.

Skanderborg stillede således op: Bræt 1, Jesper Pallesen, Bræt 2, Vibeke Grue, Bræt 3 Hans Skovhus, Bræt 4 Bertram Knoblauch.

Det lykkedes at besejre det stærke Silkeborg hold med 1,5 – 2,5.

På hjemmesiden er på resultattavlen er det anført, at Skanderborg stillede op uden at respektere ratingordenen.

Det stiller jeg med undrende overfor, for iflg. DSU stillede vi op i ratingorden, men problemet er, at DSUs ratingorden ikke er den samme som Skanderborg skakklubs ratingorden. Hvorfor ikke?

Første spiller der var færdig var Bertram, der lagde offensivt ud, med et kraftigt angreb mod modstanderens konge. Angrebet kunne ikke færdiggøres, og det kostede lidt, men da modstanderen tilbød remis accepterede Bertram.

Næste spiller der kunne afslutte var Vibeke, der blev presset helt i bund af Knud Mogens. Det endte i en gaffel med KMs springer, hvorefter der var frit valg mellem Vibekes dronning og et tårn. Det var det, og Vibeke måtte opgive.

Så stod det 1,5 – 0,5 til Silkeborg.

Næste spiller der fuldendte var Jesper, der på intet tidspunkt var presset, og havde fuldstændig styr på sin modstander, der kunne se, hvor det bar hen og opgav.

Sidste afsluttede parti var mit. Jeg stod i begyndelsen bedst, men min modstander havde et giftigt springer par, der gjorde det svært for mig at beholde mit materiale, og jeg slap nådigt ved at bytte et af mine tårne med en springer.

Så stod min modstander igen bedst, men det lykkedes mig at lave en del ravage hos ham med min springer, som endte ud i at jeg lavede en gaffel, hvor jeg fik frit valg mellem hans 2 tårne. Herefter tilbød jeg remis, men det blev afslået.

Jeg fik herefter etableret en afdækker skak med min løber/tårn, hvorefter jeg kunne høste modstanderens springer og score en bonde, gratis, så var spillet lige pludselig vendt til min fordel, og min modstander opgav.

Resultat 2,5 til Skanderborg og 1,5 til Silkeborg. Ratingorden eller ej.

Jonas Larsen Klubmester 2021

En af klubbens fremstormende talenter gik den lige vej til klubmesterskabet. Inden sidste runde havde Jonas Larsen 6 ud af 6 point og var dermed sikker på klubmesterskabet inden den sidste match mod klubbens formand. Om Jonas syntes det var synd at banke formanden, eller det måske var koncentrationssvigt eller måske det faktum at formanden ønskede at sætte denne opkomling på plads vides ikke, men faktum er at formand Torkild vandt over Jonas i sidste runde. Dette ændrede ikke ved at Jonas Larsen blev en suveræn vinder af klubmesterskabet 2021 med 6 ud af 7 point. Efter at vandrepokalen var blevet præget med Jonas Larsen, havde klubbens kasserer (Kai Munk) æren af at overrække præmien (i Coronastil) til den nye klubmester.

Læs resten

Nytårshandicapturneringen 2022

Efter Coronanedlukningen er vi nu klar til at indbyde til årets/klubbens første 2022 “turnering”. Det sker på næste tirsdag d. 25/1 kl. 18:30 og drejer sig om Nytårshandicapturneringen. Nytårshandicapturneringen er en turnering, hvor der gives materiel fordel/”forgave”, hvis der er mere end 100 i ratingforskel, og hvor man skal trække indenfor 10 sekunder (til hvert træk), hele partiet igennem.

101-200 = 1 bondes fordel
201-300 = to bønders fordel
301-400 = en let officers fordel
401-??? = et tårns fordel

Mød op til denne skak sjove aften, alle er velkommen.

Restriktioner

Kære klubber

Der er nu kommet mere præcise tolkninger af restriktionerne for vores sport. Således skriver DSUs formand, Poul Jacobsen følgende på Skak.dk:

Med de seneste lempelser i restriktionerne er der atter åbnet op for at vi kan spille holdskak, forudsat at lokale forhold ikke forhindrer det. Alle hjemmehold bedes sikre sig at de kan benytte deres lokaler, og spørge ind til hvilke lokale restriktioner der eventuelt skal efterleves. Hvis en klub ikke må benytte sit sædvanlige spillested kan kampen udsættes en uge, hvis det er nødvendigt for at finde et alternativt lokale, men vi forventer at alle gør deres yderste for at runden kan afvikles som planlagt.

Læs resten

Tata Challengers: Nul i 2. runde; gevinst i 3; remis i 4.

Det blev desværre et rundt nul til Jonas, da han i 2. runde i årets Tata Challengers måtte kapitulere mod vietnamesisk-tjekkiske Nguyen. Egentlig et flot parti, og slutstillingen (nedenfor) er fantastisk. Bemærk, at sort er i total træktvang trods tre officerer til hver side. Han kan bare ikke flytte.
.

Nguyen-Bjerre, slutstillingen. Bemærk, at sort ikke kan trække uden store materialetab. Tg8 og Sg7 er bundne, Le8 har ingen sikre felter, og Ke7 skal holde f6 dækket.
Læs resten
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer