Ligaoplæg

I går, torsdag, stod Nicolai V. Pedersen for sæsonens første ligaoplæg. Udgangspunktet var en diskussion af bondestrukturer og vurderinger af slutspilsstillinger. Hvornår er en springer bedre end en løber, og omvendt i slutspil, og hvad afgør det?

NVP går oldschool med demoboardet

NVP startede med at gennemgå nogle partier han havde udvalgt som viste forskellige fordele ved forskellige bondestrukturer. Det handlede om fordelen ved at have mest terræn, og hvordan man bør tænke den slags stillinger.

Efter pausen gik vi mere i detaljer om slutspillene, og NVP viste nogle eksempler på hvornår springeren er bedre end løberen og hvordan det nøje hænger sammen med bondestrukturen for ham der har løberen. Vi sluttede af med et eksempel på det modsatte hvor løberen vandt pga overlegen bondestruktur.

Det var en hyggelig og lærerig aften der helt sikkert indeholdt nogle guldkorn med hensyn til at vurdere i hvilke situationer det kan betale sig at gå ind i hvilke typer af slutspil og spille for en sejr.

Views All Time
Views All Time
854
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer