Showdown i 2. division
Sidste runde i Chesshouse bød som ventet på masser af drama.
I toppen var de 2 oprykningskandidater Århus og Springeren ude i en direkte duel om oprykningen. Århus behøvede en 5-3 sejr. Og det lykkedes med lige nøjagtigt med hiv og sving. Tillykke til århus med oprykningen.
De resterende 6 hold var alle i mere eller mindre nedrykningsfare. Vi lå dog inden runden på en fin 3.plads, så vi følte os rimeligt trygge og håbede med en lille sejr på at kunne bevare 3.pladsen.
Vi skulle op mod Fredericia, der lige som os og mange af de andre hold har været hårdt ramt af afbud i denne for alle besværlige sæson. Vi gik ud fra de ville komme i stærkeste opstilling. Det gjorde de også. De havde støvet alle deres mesterspillere af. 2 af dem endda så støvede at de ikke vidste at der nu om dage er noteringspligt til hele partiet! Skak kunne de dog godt spille😉.
Vi havde derimod lidt fravær. Löwenstein er migræneramt. Antonio har travlt på samsø med at gøre restaurationen klar til sæsonåbning. Og vores superreserve poul nørgård måtte melde forfald dagen inden med store rygproblemer. Formand torkild skulle have været på havfiskeri. Men heldigt for os blæste det for meget til fiskeri, så han kunne træde til med kort varsel.
Så fredericia var faktisk ratingfavoritter.
Formand torkild kom ikke ud at fiske pga blæsevejr. Men på brættet kom han så i stormvejr mod min gode ven lasse. Det var for stor en fisk at hale ind for vores kære formand😊
Colin måtte også ned mod en stærkt spillende johnny harboe.
Mortens ur gik (igen) for hurtigt. Vi må snart klage til dansk skaksalg over de ure de giver morten!!
Der var sikre sorte remiser til klaus berg og holdlederen. Jan rode spillede som vanligt hårdt på gevinst, men måtte også lade sig nøjes med en halv.
Tavs kørte en stilren gevinst hjem . og kasserer Kai endte med at køre sin modstander rundt i manegen efter et typisk omskifteligt munk-parti😊
Alt i alt endte det så med (nok) et knebent nederlag på 3,5-4,5. men pga det pudsige danske system, hvor brætpoints kommer før matchpoints, hev vi alligevel den ønskede 3.plads hjem. Med 5 nederlag og 2 sejre!!
Vidst nok den bedste placering nogensinde for Skanderborg2. Så det er vel godkendt.
Slutstillingen i 2. division;
- århus 34,5
- springeren 34
- skanderborg 27
- haderslev 26,5
- fredericia 26
- varde 25,5
- sk 68 25
- nordre 24,5

