Moderne 5-kamp 2. runde d. 2/6
På tirsdag den 2/6 skal vi afvikle 2. Runde i Moderne 5-kamp. Det er besluttet at bytte lidt rundt så vi spiller Lynskak for hold i 2. runde. Modellen bliver derfor på tirsdag kl. 18:30:
Lynskak for hold.
Spilletid : 5min+2 sec til hvert hold.
Holdene består af 2 spillere: Den lavest ratede vælger først sin medspiller, dernæst vælger næstlaveste, osv.
En kamp består af 4 singler og til sidst en double, hvor man skiftes til at trække på hvert hold.
I singlerne mødes de 2 laveste ratede hinanden med hhv. hvid og sort og de ligeledes for de 2 højest ratede.
I doublen sidder der 2 spiller på hver side, og man trækker skiftevis. Holdet med den højest ratede spiller får sort. Den der trækker trykker på uret.
Point som vanligt sejr/tab/remis: 1/0/½, så der kæmpes om 5 point pr kamp.
Kampprogrammet bestemmes ud fra antal deltagere. Det er hensigten at afvikle kampene på ca. 3 timer.
Indskud : 20 kr. pr spiller.
Der kåres en vinderhold som deler 50% af aftenens pulje.
Der gives point til den enkelte til den samlede score for hele turneringen. I doublen får begge spillere på holdet point – enten 1/0/½.
Derfor skal der holdes regnskab med hver kamp for hver spiller.

